CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

EUROBIKE 2016: Optakten EUROBIKE 2016: Optakten
I næste uge løber verdens største cykelmesse af stablen. Først for faghandlen siden for cykelpublikum. Vi tager temperaturen på hvad du kan forvente... EUROBIKE 2016: Optakten

Eurobike2016-02

Traditionen tro og for 25 gang løber verdens største cykelmesse af stablen i næste uge. Messe Friedrichafen benytter jubilæet til at søsætte et nyt koncept. For første gang er Eurobike nu opdelt i to etaper. Der lægges ud med tre forretningsdage udelukkende for fagfolk og presse, og efterfølgende en to dages Cykelfestival åben for alle.

image

Vi tager her lidt pulsen på hvad du kan forvente af nyheder på dette års messe. Sidste år viste FSA (Full Speed Ahead) en prototype på deres nye elektroniske landevejsgruppe der naturligvies er et alternativ til Shimano, SRAM og Campagnolo.  Nu er tiden så kommet og dagen før dagen vil den færdige gruppe blive præsenteret for indbudt presse.  Naturligvis vil man også kunne se Shimanos nye Dura Ace gruppe R9100 der blev præsenteret på Eurobike Media Days tidligere på sommeren.

Eurobike2016-01

Road Plus er den nye dille/trend som sikkert bliver svær at komme uden om, selvom den langtfra er slået igennem i Danmark. Cykelportalen hilser det nye initiativ velkommen da vi længe har manglet landevejsracere til lægmand. Står det til de toneangivende producenter skal de i 2017 køre på 650B hjul med op til 47 mm brede dæk. Vi har tidligere testet en af foregangs producenterne Cannondale Slate men flere andre er på vej med lignende produkter bl.a Specialized. En af de mere spændende der får premiere er 3T Exploro som vi allerede har omtalt.

EvoSteps-Action-1

Cykler er mere end hurtige racercykler det er også alternative cykler som HaseBikes der præsenterer deres nye Kettwiesel Evo Steps. En super komfortabel elektrisk Trike med elektronisk gearskift.

ax-vial-evo-xc

AX Lightnees viser deres ax VIAL evo XC hardtrail mountainbike som med den nye SRAM XX1 Eagle vejer  6,9 kg. Rammen alene ligger på 870 gram i størrelse medium.  Rammen er produceret i Tyskland.

 

Smarter Cycling er det nye hotte for bycyklister. Flere af de store spillere på markedet arbejder intenst på at integrere kommunikation med transport heriblandt også på cyekelområdet. ECF holder om tirsdagen deres Smarter Cycling Conference. Vi er tilstede og vil rapportere.

Tern-Elektron-02

Elektriske cykler og offentlig transport er ikke nogen optimal kombination. Tern Bicycles har konstrueret en folde elcykel omkring Bosch centermotoren kaldet Elektron.  Med udgangpunkt i deres eksisterende Verge serie bibeholdes størrelse og foldemål.

Stay tuned for flere reportager i næste uge…

Link

 

 

CYKELPORTALEN