I en tid hvor en af giganterne indenfor cykelkomponenter opgiver det indvendige gearnav, er der andre som stadig tror på det og som videreudvikler det. Kindernay er udviklet i Norge og er banebrydende på flere områder. Vi fik en snak med grundlæggeren Christian Antal på Eurobike sidste år , hvor det nye gear officielt blev præsenteret for første gang.
Christian Antal er oprindelig uddannet tandlæge, men også en inkarneret cyklist og mountainbiker. ”Allerede tilbage omkring årtusindskiftet var jeg begyndt at tænke på om det ikke var muligt at skifte gear på en smartere måde. Jeg allierede mig med lidt af en ekspert i mekanisk design Knut Tore Ljøsne som havde en baggrund fra Kongsberg Automotive. Tankevækkende at se at nye gearsystemer kommer fra tidligere udviklingsfolk i bilindustrien. Tyske Pinion er et godt eksempel. Vi satte os sammen og begyndte at vende og dreje de forskellige gearsystemer der fandtes på markedet, lige fra adskillelse af dem, til nærlæsning af tekniske specifikationer og patenter. Dette minutiøst arbejde ligger til grund for det nye Kindernay XIV gear” Således har vi kunnet oprette vigtige patentrettigheder på de mest vitale ting i gearet helt frem til 2032, og på den måde sikret os at være et skridt foran konkurrenterne når gearet frigives til salg” fortæller en stolt Christian Antal.
Cykelgearet som vi kender det i dag, kan opdeles i indvendige og udvendige gearnav, hvor de udvendige gear hidtil har haft en fremtrædende rolle indenfor sportssegmentet, trods dets åbenlyse svagheder omkring vedligehold og justeringer. De senere år er der nærmest gået inflation i at have så mange gear som overhovedet muligt. Den største inspirationskilde til det nye Kindernay gear er det tyske Rohloff nav, som med sine 14 gear, gennem snart en menneskealder har regeret tronen som det mest ultimative indvendige gearnav.
Patenteret mekanik
”Med Kindernay XIV har vi ville gået et skridt videre og fremtidssikre navet til brug specielt på mountainbikes. Vores gear adskiller sig afgørende på tre hovedområder” forsætter Christian Antal.
Som lille producent har vi ikke resourcer til at have forskellige versioner af det samme gear til montage på forskellige cykeltyper med de forskellige navbredder. Derfor har vi tænkt os grundigt om griner Christian. Ved at modul opbygge systemet kan vi rationalisere og gør systemet mere simpelt og universelt anvendeligt. Selve gearhuset er således en separat enhed som sættes ind i en navskal. Det betyder at systemet hurtigt kan skiftes til brug på forskellige akselstandarder og at man kan bruge kun et gear på flere cykeltyper, alene bare ved at skifte gearhuset. Det er ret gennemtænkt og ikke set før.
”Ligesom hovedinspirationens kilden Rohloff Speedhub, har Kindernay også 14 gear, men hvor Rohloff bruger hele seks planetar gear i serie, har vi kunnet reducere dette til tre, stadig med 14 gear og samme store gearspænd. Det betyder mindre kompliceret mekanik og en væsentlig reduceringen af vægten” fortæller Knut Tore Ljøsne.
Sidst ankomne medlem i det lille udviklingsteam Espen Wettre tilføjer, ”Da jeg blev tilbudt at hjælpe med at bygge cykel gearet, kunne jeg ikke sige nej. Et vigtigt træk for dem, der i terræn er det, vi kalder freestyle. Når du cykler over en forhindring, skal du kunne træde baglæns og placere pedalen optimalt igen, for at få maksimalt antrit. Vi har 24 låsepunkter for hver omdrejning og kan gøre det meget præcist. I et så komplekst stykke finmekanik, er der er en række forskellige egenskaber, som vi skal tage hensyn til, og som skal interagerer med hinanden.” Det er en af grundene til at vi har valgt at bruge hydraulik til gearskiftet.”
Er 14 gear nok ?
I øjeblikket oplever vi stadig flere og flere gear men til terræncykling er de 14 mere end rigeligt. Med en gearspænd på 543 % ligger vi på niveau med 2 x 11 setup. Desuden har vi ikkeproblemer med svingende kæde linie og både kæde og bæltedrev fungere på vores gear.
Hydraulisk gearskifte
Kindernay navet er det første indvendige gearnav med hydraulisk skifte, altså hvor man bruger olietryk frem for kabler. Det giver et meget præcist gearskifte, ikke mindst under belsatning hvor det er second to none. Skiftet udgøres af to skiftepaler som indtil videre kun er udviklet til MTB styr, men på længere sigt kan vi sagtens se et potentiale i gearet på de nye meget udbredte gravelbikes.
Gennemgående aksel er et af de vigtige træk ved Kindernay gearet. Det fungerer både med 10 og 12 mm stik aksler og bredder 135 til 142 mm samt den ekstra brede Fatbike type, alene bare ved at skifte navskallen som hjulet bygges på.
Skandinavisk produktion
Kindernay er designet og udviklet i Norge og alle enkeltdele vil udelukkende blive lagt hos skandinaviske underleverandører, for at holde arbejdspladser i nærområdet og have kort kommunikationsveje. Således skal en stor dansk producent stå for aluminiumshuset til selve gearkassen. Systemet vil blive samlet og testet i Norge hvorfra det distribueres.
Det nye Kindernay XIV er ude som 0 serie prototyper hvor forskellige cykelryttere og teams tester dem. Produktionen forventes at starte op i løbet af år. Prismæssigt kommet et komplet gearsystem til at ligge omkring de kr. 10.000 kr og vægten bliver 1400 gram. Navet kan allerede nu forud bestilles.
Link