CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

English Cycles English Cycles
Cykelportalen er taget til det solbeskinnede Californien for at kikke på unikke eksotiske cykler. English Cycles

 

RobEnglish

Cykelportalen er taget til det solbeskinnede Californien nærmere bestemt Sacramento for at kikke på eksotiske cykler på årets NAHBS 2016, der af mange regnes for den mest betydende udstilling for eksotiske håndbyggede cykler og cykelkomponenter.

EnglishCycles01

Mens British Airways flyvende Hval (A380) forlænger solnedgangen med godt 10 timer, kan tiden passende fordrives med at skrive en lille optaktsartikel om en af de mange udstillere.

EnglishCycles03

English Cycles
Rob English er oprindelig fra England. I 2009 startede han English Cycles i Oregon efter at have beskæftigiet sig med cykler i mange forskellige sammenhænge lige fra cykelmekaniker i den lokale cykelforretning i Cambridge til design af stelgeometri for noget så sjældenst som en dansk cykelproducent. Rob har også en karriere som professionel cykelrytter bag sig med flere 24 timers løb og er britisk mester i tidskørsel.

EnglishCycles02

Efter at have taget en ingeniøruddannelse i England, og sendt adskellige ansøgninger til alle de store cykelfabrikker, uden held, begyndte han at rejse rundt som cykelbums og påtog sig forskellige jobs på New Zealand, Japan og de Kanariske Øer, inden han fik tilbudt en stilling hos Bike Friday, kendt for deres High Performance foldecykler.

Rob bygger udelukkende stel i stål, men i et hav af forskellige udformninger og størrelser lige fra landevejscykler til mountainbikes og cykler med små hjul afledt af hans tid hos Bike Friday. De fleste af cyklerne er bestillingsopgaver fra kunder der ønsker noget helt unikt.

EnglishCycles04

Rob English Travelbike projekt blev til på baggrund af en forespørgsel. Kunden ville gerne have en full size landevejsracer. Men den skulle kunne klappes sammen for at kunne overholde standardmålene til kufferter der kan medbringes på de fleste flyselskaber uden ekstra gebyr. Rob havde egentlig først kik på den smarte S&S løsning,  men valgte i sidste ende selv at konstruere et system, hvor bagstagene er fæstet til krankboksen via nogle drejelige nylonbøsninger der holdes på plads af krankboksen. Skråstaget kan skilles ad og det hele vinkles ind under hovedrammen. Hele operationen taget et par minutter ved hjlkp af et par unbraconøgler.  Herved fylder rammen ikke mere end dimensionerne på hjulene og passer i en stor standard kuffert.

EnglishCycles05

Flere reportager fra NAHBS de kommende dage.

CYKELPORTALEN