CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Vi langtidstester: Rondo Ruut Vi langtidstester: Rondo Ruut
En af de mest hypede nye cykelmærker på Eurobike sidste år var polske Rondo, Vi er netop gået igang med en langtidstest af to... Vi langtidstester: Rondo Ruut

Det nye polske cykelmærke Rondo vakte opsigt lige fra dag et, da de første prototyper første gang blev vist sidste år på Berliner Fahrradschau. Læs vores omtale her. Siden gik det slag i slag, og på Eurobike var der nærmest kø på messestanden fra tidlig morgen til sen aften, godt hjulet på vej af en Eurobike Award.

Vi har længe ønsket af få fingre i et eksemplar til en langtidstest, for at se om konstruktionen nu virkelig kan opfylde alle de lovord specielt de store cykelmedier (inviteret af Rondo) kaster omkring sig med, for med egne uafhængige ben, at se om den megen Hype holder stand under real world afprøvning.  Det har været endog meget svært at få fingre i et eksemplar, både fordi der hidtil ikke har været noget forhandling af dem i Danmark, samt at det nystartede firma slet ikke har kunnet følge med efterspørgslen. Desuden har der været en del indkørings problemer på de første eksemplarer. Noget som ikke er usædvanligt når nye produkter lanceres.
VeloPavè i Farum er nu dansk forhandler af Rondo, som dog indtil videre kun tager dem hjem på bestilling.

Oprindelig fik vi en aftale i stand direkte med Tomasz Cybula der skulle gå igennem VeloPave, om en testcykel til langtidstest. Den blev så siden “snuppet” for næsen af os, til et andet dansk cykelmedie, trods vi havde lavet benarbejdet. Ikke nogen særlig pæn gestus fra VeloPave som bare kunne have sagt nej i første omgang. Men det stopper os nu ikke. Testen foregår over de næste 3½ måned og er baseret på to eksemplarer skaffet gennem alternative tyske kanaler, hvoraf den ene triller rundt i Danmark og den anden i lidt mere udfordrende terræn i Østrig hos vores samarbejdspartner…

Lidt om Rondo
Rondo har base i Polen og kom egentlig til verden gennem en passion for Windsufing, hvor  Szymon og hans ven  Tomasz Cybula begyndte at cykle på landevejsracer for at holde sig i form, mens de ofte ventede på tilstrækkelig med vind, når de rejse til de mange windsurfer konkurrencer. Resultatet blev Rondo Ruut, en Do It All Road/Offroad eventyrcykel. Fås som løst rammekit og i fire fuldt udstyrede udgaver i aluminium kulfiber og stål. Geometrien og den specielle forgaffel er ens på alle modeller. Priserne starter ved omkring de femten kilo kroner

Link

 

CYKELPORTALEN