CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

To danske cykelgrossister fusionerer. To danske cykelgrossister fusionerer.
De to danske cykelgrossister JT Import og Tokind JT er pr. 1 februar smeltet sammen og vil fremover hedde JT import ApS. To danske cykelgrossister fusionerer.

JTI01

JT Import Aps har de sidste par år været blandt nogle af de hurtigst voksende cykelgrossister i Danmark. Med mærker som Kuota, Reynolds, American Classic, NewUltimate  har de specialiseret sig i distribution af High-End produkter i Skandinavien.  Tokind har ligeledes igennem mange år opbygget en bred distribution af mange stærke mærker. Crankbrothers og Profile design går med over og gør JT import til en af de absolut stærkeste high-end distributører på det Skandinaviske marked.

For jer som forhandler betyder dette at I nu kan bestille endnu flere produkter samlet hos JT Import Aps og alle produkter vil i løbet af kort tid blive oprettet på vores B2B hjemmeside. Pre-ordre der er optaget før 1. februar vil blive faktureret og leveret af Tokind, mens alle fremtidige ordre vil blive leveret og faktureret af JT Import Aps. Crankbrothers og Profile Design vil i en overgangsperiode blive sendt fra Tokinds lager i Grenaa frem til 1. juli 2013 hvorefter alt vil blive sendt fra JT Import Aps i Lynge. I forbindelse med forsendelse fra 2 forskellige lokationer vil der naturligvis kun blive opkrævet 1 gange fragt selvom varerne eventuelt kommer fra 2 lokationer. Alle leverings og rabat aftaler der er aftalt med Tokind vil naturligvis bliver overholt af JT Import.

I forbindelse med overtagelsen af aktiviteterne i Tokind har vi også fornøjelsen af at byde Torben Hansen velkommen i JT Import Aps. Torben bliver ansat i JT Import som kørende sælger. Torben er en af de mest respekterede og erfarne sælger i branchen og vi glæder os til at arbejde sammen med Torben. Torben er ansat pr. 1. februar 2013 men vil i en overgangsperiode også være kontakt person til Tokind vedr. restordre, preordre, “gamle varer” med mere. Torben Hansen fortsætter med sit gamle telefon nummer 2637 3840. Torben´s nye mail er th@jtimport.dk og kan kontaktes vedrørende JT Import Aps fra 1. februar.

CYKELPORTALEN