CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Vaast A/1 650 TEST: Vaast A/1 650
Vaast kombinerer det bedste fra aluminium med det bedste fra stål, men i en vægtklasse som de bedste kulfiberrammer. Løsningen hedder Magnesium. TEST: Vaast A/1 650

I vores test kalvakade af gravelbikes lægger vi ud med en spritny af slagsen. ( læs hvilke andre vi tester her) Vaast er et nyt cykelbrand der udelukkende producerer cykler i det nye materiale ALLITE® SUPER MAGNESIUM™. Magnesium har før været brugt som stel materiale, men aldrig rigtig slået an da det har stillet høje krav til forarbejdning og produktionsfaciliteter pga af sin ustabilitet under forarbejdning.

Vaast A/1 er det første kommercielle produkt der benytter ALLITE® SUPER MAGNESIUM™ der hidtil har været forbeholdt militære formål. De har arbejdet med materialet siden 2006 og har efterhånden oparbejdet den fornødne rutine og sikkerhedsmæssige foranstaltninger.  Ved at ændre på legeringen har man kunnet eliminere nogle af de støvdannelser der forudsagede eksplosion under forarbejdningen.  Magnesium har en svaghed og det er korrosion. Den holdes i ave ved at dyppe de færdige rammer i et elektrolytisk bad som giver en keramisk. coating ind og udvendigt på rørene, der er mere modstandsdygtig end traditional anodisering.  Vaast A/1 kan leveres i tre udgaver, enten som et løst rammekit inkl. forgaffel eller som komplet cykel med 700c hjul eller som vi vores tilfælde 650B.

Specifikationer

  • Ramme: Allround-Allroad 700c/650b disc, AE81 ALLITE® Super Mag™
  • Forgaffel: VAAST Allround-Allroad full-carbon disc,
  • Gear Train: SRAM Rival 1
  • Kassette: 11-42
  • Bremser: SRAM Rival 1 Hydraulisk
  • Kranksæt: Praxis Zyante carbon 42T w/ M30 axle
  • Hjul: Stans Notubes Crest 27.5
  • Dæk: Maxxis Rambler 650x47b 120tpi, EXO/Tubeless Ready
  • Frempind: VAAST Allroad Pro, 3D forged, 6 degree
  • Styr: VAAST Allroad Pro, butted 6061 aluminum
  • Sadelpind: VAAST Carbon fiber 27.2mm (300mm XS/S/M. 350mm L/XL)
  • Sadel: WTB Volt 142 Comp
  • Farver: Nostalgic Seablue
  • Størrelser: 50, 52, 54, 56, 58 cm
  • Vægt: 8,5 kg (ramme 1.200 g)
  • Pris: kr. 20.990,-  (rammekit kr. 10.499,-)

 

Afprøvning
Vaast A/1 er udseendemæssigt lidt oldschool med den anodiserede finish og de rå svejsesømme der minder lidt om Principia velmagtsdagene. Vast A/1 er geometri mæssigt mere designet til langdistance end korte race distancer selv den har en rimelig stejl kronrørsvinkel på 72 grader og en kædestag på 425 mm. Det mest iøjnefaldende er det asymmetriske kædestag der giver tilstrækkelig med plads til brede dæk uden at gøre kædestagene for lange og øge offset vinkel på kæden i forhold til kranksættet. Rammen er udstyret ed bøsninger til skærme og bagabærer. Dog mangler der det ekstra sæt bøsninger til en flaskeholder på undersiden af skrårøret. Forgaflen i kulfiber har til gengæld de nødvendige bøsninger.

Ved første færd føles Vast som en aluramme med stor stivhed og hurtigt antrit, men jo længe tid man cykler på den opdager man at den i tilgift også er uhyre komfortabel, samtidig med at den er let. Egenskaber vi normalt ikke er vant til fra den kant.

Selvom Vaast på stejle stigninger og løst underlag er meget levende og spurtstærk bevarer den alligevel kontrollen godt til underlaget. Det er her den største forskel ligger mellem 700C og 650 hjulene som for den sidstes vedkommende lige har en anelse mere kontrol og traktion.

Selv på asfalt med de letrullende Maxxis dæk er cyklen i fuld kontrol, selvom det naturligvis er offroad den brillererer.

Omkring valg af 700C eller 650B hjulsæt er det afgjort et spørgsmål om personlige præferencer. Fordi rammen er så let og meget levende syntes jeg at 650B giver en anelse mere komfort og sikkerhed når du kaster cyklen gennem svingene. I sammenligning med 700C  som jeg kort havde lejlighed til at prøve, er traktion på løs grus også væsentligt bedre.

Der findes rigtig mange gravel bikes i prisklassen omkring de kr.  20.000,-  som ja undskyld, er en smule anonyme og egentlig ikke adskiller sig synderligt fra hinanden. Vaast brillierer med nogle meget inspirerende køreegenskaber der minder om de bedste stålrammer med med den lave vægt kendt fra kulfiber.

 

Konklusion
Vaast A/1 er en no nonsense gravel cykel der koncentrerer sig om det væsentlige. Den rammer plet med nogle meget levende men samtidig komfortable køreegenskaber der vægtmæssigt kan konkurrere med de bedste kulfiberrammer. Får vores varmeste anbefaling.

Link

CYKELPORTALEN