CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cykelmærket Dahon har under navnet Thinkbiologic lanceret deres egen komponentserie, der omfatter flere ret usædvanlige produkter. Man kan naturligvis stille det spørgsmål hvad et...

Cykelmærket Dahon har under navnet Thinkbiologic lanceret deres egen komponentserie, der omfatter flere ret usædvanlige produkter.
Man kan naturligvis stille det spørgsmål hvad et sæt højtalere og et luftdrevet horn lige kan bidrage til begrebet “Thinkbiologic” med, men Dahon har i  markedsføringens hellige navn uden tvivl valgt rigtigt lige nu.

Flere af produkterne har været udstyret på Dahons egne cykler gennem en del år, men kam sagtens bruges på stort set alle andre cykeltyper. Det gælder f.eks. PostPumpSeatpost som vi stiftede bekendtskab med i forbindelse med testen af Dahon Smooth Hound.

Vacuum Flask
På Eurobike kunne man købe den nye cykeltermoflaske og få den fyldt med varm kaffe under hele messen. Desuden gik en del af beløbet til godgørende formål.  Termoflasker til cykelbrug er ikke noget nyt, men Vacuum Flask er en af de mere vellykkede af slagsen.  Den passer i standard flaskeholder og har en smart tud som gør det let at drikke af.  Lukkemekanismen er en simpel trykknap.  Den virker lige godt til varme som kolde drikke.  Der er ikke så eget andet at sige om denne termoflaske som bare er et godt og praktisk cykel tilbehørs produkt.

_____________________________________________________________________________________________________________

ReeCharge
I disse så højteknologiske tider hvor smartphones og GPS’er følger os overalt, er ReeCharge en fiks lille sag til at sætte på cyklen.  Den er udstyret med et 1600 mAh genopladeligt Litium batteri.  Den kan forsyne en Apple Iphone eller Ipad direkte med strøm til Iphone Bike Mount eller til andre enheder via de medfølgende adaptors, 5 stk. som følger med.  Det smarte ved ReeCharge er at den kan lades op fra en navdynamo. Desuden kan den oplades via en netadaptor og fra en computers USB stik.

ReeCharge monteres ved hjælp af en gummistrip så den altid er let at tage af og sætte på og tage med sig.
Der er tre små knapper foran. I midten tændes batteriet og kapaciteten indikeres ved hjælp af tre lysdioder som samtidig fungerer som sikkerhedslys. De to andre knapper bruges til henholdsvis opladning og afladning indikeret ved en grøn og rød lysdiode på siden. Stikkene monteres i bunden og er beskyttet af gummikappen, så vand holdes ude.

Begge produkter kan købes online på Thinkbiologic.com
Pris for Vacuum Flask 29,95$
Pris for ReeCharge 119,99 $

Link

CYKELPORTALEN