Markedet for gravel/all roadbike har vist efterhånden ikke forbigået nogens opmærksomhed. En cykelstype der startede i det små og som nu for alvor har taget cykelverdenen med storm og som er svær at sætte i bås, da den blander flere forskellige cykeltyper og disipliner sammen på kryds og tværs og giver en hidtil uset alsidig ny cykeltype der appelerer til rigtigt mange. Med Atlas serien der består af fire modeller er tyske Focus Bikes blandt nogle af de sidste af de store brands til at præsenterer en “rigtig” Gravel og Bikepacking cykel. Men ventetiden har været det værd, da slutresultatet er meget overbevisende.
Med Atlas serien har Fokus Bikes i vore øjne ramt plet med en velvalgt geometri der gør den yderst velegnet til stort set alle former for terræn. Samtidig er den udstyret med et righoldigt udbud af fittings. Der er fire modeller i serien hvor topmodellen er med x1 gear train, decideret gravelspecifik, mens de to næste herunder vores testcykel er med dobbelt krans x2, deraf mere allroad specifik. Endelig er der en særlig touringmodel med bagagebærer, skærme og dynamolys. Alle sammen byggende på den samme fine aluramme og kulfiberforgaffel.
Vores testcykel Focus Atlas 6.8 med Shimano GRX 600. Opkaldt efter de marokkanske Atlasbjerge og en af de mest krævende langdistance gravelløb, er den tænkt som en langdistance cykel væk fra alfavej. Standard er den monteret med 700 C hjulsæt og 45 mm dæk men kan sagtens køres med 650B. Herudover er den forberedt til affjedret forgaffel og dropperpost saddelpind, hvis man senere skulle ønske dette.
Specifikationer
- Rammme: Focus Aluminium, disc, BSA, 148×12 mm thru axle, flat mount 160/160 mm, internal cable routing
- Forgaffel: Focus Carbon, disc, 110×12 mm thru axle, flat mount 160/160 mm, internal brake cable routing, multiple mounting points
- Gear/bremsegreb: Shimano GRX 600
- Bagskifter: Shimano GRX 810
- Forskifter: Shimano GRX 800
- Bremser: Shimano GRX 600 hydraulisk
- Kransksæt: Shimano GRX 600 2×11, 46/30 t
- Kassette: Shimano 105 111-34T
- Hjul: Novatech 25 Elite (DT Swiss på testcykel)
- Dæk: WTB Ridler 700 x 45 mm
- Styr:Focus JD RA85, 31,8 mm, drop: 116 mm, reach: 74 mm, flare: 10 degree
- Frempind: Aluminium, 31,8 mm, 6 degree
- Saddelpind: Aluminium, 27,2 mm, 350 mm, 0 mm set-back
- Saddel:WTB SL8
- Farve: Mineral grøn
- Størrelser: XS, S, M, L, XL
- Vægt: 10,6 kg
- Pris: 14,869,-
Afprøvning
Focus Atlas 6,8 fremstår designmæssigt meget harmonisk og det afdæmpede farvevalg klær cyklen. En velvalgt disposition fra Focus side et at benytte den gennemprøvede BSA krankboks standard og standardkomponenter omkring styr og styrfitting. Alligevel er der blevet plads til en Acros styrfitting der leder kabler elegant gennem kronrøret. Stellet er herudover monteret med kabelindføringer på skrårøret, så der er rige muligheder for individuelle løsninger hvis man på et senere tidspunkt ønsker dette. Ramme og forgaffel har alt hvad man kan ønske sig i monteringsbøsninger. Således har den tre punktsbeslag på hver side af forgaflen. samt på stellet. Endvidere er der beslag under skrårøret samt beslag til skærme og bagagebærer. På overrøret er endvidere et sæt bøsninger til en overrørstaske der forøvrigt følger med.
Med hensyn til geometri har Atlas en ret progressiv MTB geometri med en kort frempind og et langt overrør i kombination med en krønrørsvinkel på 70,5 grader og en saddelrørsvinkel på 73,5 grader. Dette i kombination med nogle meget korte kædestag på kun 425 mm giver en stiv bagramme der reagere promte ved antrit. Med en akselafstand på 1051 for den testede medium, ligger den i den lange ende. Det betyder at sporstabilitetn er i top. dog uden på nogen måde at gøre cyklen kedelig i sin opførsel. Med en vægt på 10.5 kg siger det sig selv at det ikke er nogen Ferrari, men alligevel føles den subjektivt lettere ude på sporet, fordi den er så harmonisk og letkørt. Man føles sig straks hjemme på den, uanset hvad du byder den. Således kan du snildt køre et af de mange MTB spor igennem uden at komme til kort eller miste kontrollen.
Som Bikepacking cykel med et sporty allround islæt, er den tæt på det perfekte. Her scorer Atlas højt på lige fod med det vi ofte kun finder fra de små niche brands. Den lidt høje vægt betyder selvfølgelig at den accelerer knap så hurtigt men den gør det altid uden at miste kontrollen.
Kulfiberforgaflen med det forholdvis lange fremløb gør det til en fornøjelse at cykle langt i ujævnt terræn. WTB Riddler dækkene er et hurtigt og let dæk, men desværre ikke særligt modstandsdygtige overfor de skarpe sten vi finder på mange af vores grusveje. Læs vores test af dem her. Et af de steder Focus scorer højt er den righoldige plads til de helt brede dæk. Testcyklen var monteret med 45 mm dæk men der er intet i vejen for at kunne klemme helt op til 50 mm på den. Den kan også fint håndtere 650B hjulsæt hvis du vil have mere mountainbike agtige dæk på den med kraftigt mønster.
Shimano GRX gruppen er det sikre valg som bare fungerer. Til krævende offroad/bikepacking vil nogle nok ønske sig en anelse lavere gearing. Styret er dejligt bredt med en anelse flare. Det giver god kontrol over cyklen.
Focus Atlas 6.8 har været en fornøelse at teste, da der stort set ikke er noget at udsætte på den. Dette forstærkes yderligere af det fornuftige prisleje den befinder sig i hvor det bliver endog meget svært at finde noget som matcher eller er endog markant bedre.
Plusser
- Velkørende og forudsigelig
- Alsidig
- Value for money
- Standard komponenter
Minus
- Vægt
- Dæk
Konklusion
Er du som cykelforbruger på udkik efter en uhyre alsidig og kapabel gravel/bikepacking cykel, er Focus Atlas 6.8 svær at komme uden om, tilmed til en yderst fornuftig pris der gør det svært at forsvare at bruge flere penge da det sjældent kan gøres bedre. Der er intet revolutionerende over den, men derimod en velkonstrueret og velkørende do it all eventyrcykel der fungerre lige godt med som uden bagage. En af få cykler fra de store cykelbrands vi her på redaktionen har svært ved at skulle aflevere tilbage. Får vores varmeste anbefaling.
Link