CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Contec FastAir TEST: Contec FastAir
Vi har prøvet kræfter med et sæt FastAir Tubeless ventiler fra tyske Contec TEST: Contec FastAir

Trods massiv markedføring for slangeløse dæk, er langt de fleste cykler der sælges, stadig standard monteret med en slange. Men flere og flere  på “tubeless ready” fælge eller hjul. I langt de fleste tilfælde kan der nu også monteres slangesløse dæk på fælge uden den betegnelse, men det må du jo lade komme an på en prøve i de enkelte tilfælde.

Branchen gør jo som bekendt meget for at få os forbrugere overbevist om hele tiden at skulle udskifte tingene og købe nyt. Under alle omstændigheder skal du have fat i et kit for at slippe for slangen. Men lad nu værd at tro at slangeløse dæk er  løsningen på alt. Der er mange fordele, men bestemt også ulemper ikke mindst omkring håndtering og vedligeholdelse. En typisk forseglings væske holder mellem 3 og 6 mdr. før den begynder at miste sin egenskaber mht til elastitet. Det er vores erfaring at MTB og gravel dæk med lavt tryk generelt set er de letteste at arbejde med, mens smalle landevejsdæk med højt dæktryk stadig kan være mere problematiske. Så under alle omstændigheder  er det nok stadig en god ide at have en slange med som reserve.

Der findes et hav af ventilkits og tilhørende forseglingsvæsker samt fælgbånd der kan gøre dine hjul/dæk slangeløse.  Princippet går i sin enkelhed ud på at gøre kontakten mellem fælg, ventil og dæk lufttæt.  I teorien burde man kunne klare sig helt uden tætningsvæsken, men dens funktion virker som forsegling både mod uregelmæssigheder mellem fælg og dæk men også som tætningsmiddel, hvis du får en punktering og herved slippe for at skulle lappe, vel og mærke indtil hullet får en vis størrelse. Her skal du så have fat i et andet kit som f.eks Ryder Slug Plug.

Til denne test har vi kigget nærmere på et kit fra Contec kaldet FastAir.  Som man ser på listen nedenfor udbydes de enkelte dele i forskellige varianter  både landevej og MTB/gravel.

Det er vigtigt at få den rigtige størrelse som passer til dine fælge.

 

Specifikationer:

  • FastAir MTB ventilsæt til 9 mm hul kr. 249,-
  • FastAir Road converter kr.125,-
  • Fælgtape 25 mm
  • Injektionssprøjte 60 ml
  • Forseglingsvæske 125 ml

 

Afprøvning
Contec’s FastAir kit sælges som enkelt dele i forskellige udgaver afhængig af hvilken fælgtype/dæk du bruger.  Vi fik tilsendt et komplet sample kit der også indeholdt fælgtape og forseglingsvæske. Men der er intet i vejen for at du her også kan bruger andre fabrikater.  Hvis fælgen er “tubeless ready” er den ofte allerede monteret med den rette fælgtape.
Vores testkit var til MTB/Gravel.

Vores testfælg var “tubeless ready”, så vi brugte ikke det medfølgende fælgtape.  Ventilen skrues i fælgen og spændes godt til. Det er vigtigt da overgangen skal være lufttæt.  Er systemet utæt vil det være svært efterfølgende at pumpe dækket op og væsken vil trænge ud.  Hvis dette sker så fortvivl ej, men gentag processen og prøv igen. Hvis anlægsfladen mellem dæk og fælg ikke er helt optimal vil det også sker her.

Selve FastAir ventilen er gjort større, så det skulle være lettere efterfølgende at pumpe dækket op med en almindelig pumpe.  Det er svært at afgøre om det han nogen indvirkning.  Jeg har brugt forskellige pumper, og nogle er det lettere med end andre, men om det lige skyldes den større ventil er nok mere tvivlsomt.  Til gengæld er der en markant bedre luftgennemstrømning når man udskifter ventilen på en standard presta ventil med den større ventil adaptor.

Omkring tætningsvæsken er der to måder at gøre det på, direkte gennem ventilen og efterfølgende rotere hjulet langsomt. Driller det med at få det tæt, kan et tip være at hælde væsken direkte i dækket og langsomt fordele den.  Dette er en generel betragning som gælder for alle kits. At det så er noget være svineri er en anden sag.

Konklusion
Vil du prøve kræfter med en Tubeless konvertering, er Contec et udmærket og pris rimeligt bud, hvor specielt ventiler og adaptorer skiller sig positivt ud med god luftgennemstrømning.  Alligevel anser vi stadig tubeless selvom der stadig sker løbende forbedringer primært for dem som kører korte ture/løb og aldrig længere væk hjemmefra.

Link

 

 

CYKELPORTALEN