CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Contec Mile Grinder TEST: Contec Mile Grinder
Cykelportalen tester Bikepackingtasker fra Contec TEST: Contec Mile Grinder

År tilbage var Bikepacking cykeltasker et ukendt begreb, men med udgangspunkt i de traditionelle saddel- og styrtasker er der idag et kæmpe udbud af den type tasker. I forbindelse med testen af Conway GRV 12 kom cyklen monteret med et række Contec tasker, der er Hartje eget Inhouse komponentmærke. Serien består af 5 tasker hvor vi har haft lejlighed til at prøve fire af dem.

Contec Mile Grinder er en serie vandtætte Bikepacking tasker fra Hartje eget Inhouse mærke

Specfikationer

  • Handlebar Bag (to tasker)
  • Materiale:TPU belagt 840D Nylon
  • Dimensioner: 62,5 x 28   26, 9 x 27 cm
  • Funktioner: Rullelukke og rem
  • Vægt: 700 gram
  • Volumen: 8 og 4 liter
  • Pris: kr. 675,-

  • Handlebar Bag (Grinder Race)
  • Materiale: 180D polyester
  • Dimensioner: 25 x 8,5 x 13 cm
  • Vægt: 250 gram
  • Volumen: 3 liter
  • Features: Hovedrum med et indvendigt lynlåsrum og to lommer, udvendig rum med lynlås og 5 straps til montering af tilbehør,  tre remme til fastmontering, skulderrem
  • Pris: kr. 225,-

  • Frame Bag
  • Materiale: 600D TPU
  • Dimensioner. 35 x 6 x 13 cm
  • Funktioner: 1 rum med lynlåslukke, straps
  • Vægt: 90 gram
  • Volumen: 2,8 liter
  • Pris: kr- 375,-

  • Saddeltaske (Stor)
  • Materale:Vandtæt PVC
  • Dimensioner: 61 x 15 x 16 cm
  • Volumen: 10 liter
  • Features: rullelukke, straps, lygteholder, ekstra rem
  • Vægt: 520 gram
  • Pris: kr. 599,-

Afprøvning
Contec Mile Grinder taskerne er alle udført i vandtæt nylon.  Saddeltasken på 10 liter fastgøres ved hjælp af et par remme med kliklås rundt om saddelstellet. Spidsen af tasken fæstnes til saddelpinden med to kraftige velcro bånd. Desuden medfølger der en ekstra rem til yderligere fastgørelse rundtom sadlen. Tasken har et stort rum med rullelukke. Volumen og komprimering justeres med remme og kliklåse. Bagerst er der flere øjne til reflekser og lygter. Oven på tasken kan der yderligere spændes ting fast med justerbare gummibånd.  Tasken er meget stor og når den fyldt helt ud har den en tendens til at gynge en del frem og tilbage. Dette er desværre noget den har til fælles med alle andre store saddeltasker uden stel. Trods de kraftige velco bånd har tasken en tendens til at sidder meget opadgående, da spidsen altid vil krybe ned af ved kørsel. Den er tilstrækkelig smal til ikke at komme i kambolage med lårene.

Rammetasken kan vende hver sin vej. Den har aftagelige velcobånd der kan placeres frit i hver ende på den optimale fastgørelse. Der er kun en vandtæt lynlåslomme som giver adgang til det store rum.  Øverst fæstnes tasken til overrøret med kraftige gummirede velcoremme. Jeg savner nogle inddelinger eller netlommer inden i tasken så alt ikke ligger og rasler rundt.

Den lille styrtaske er mere beregnet til dagstuning end gravelbiking. Den fæstnes ved to remme om styret , der suppleres med en rem på bagsiden, der dog er så kort at den har svært ved at kunne nå rundt om rammen. Foruden en vandtæt  lynlåslomme til det store rum er der også et lille rum udvendigt foran samt rigeligt med stropper til lygter og andet ekstra tilbehør. Indvendig er der et par små lommer, så ens småting ikke rasler rundt. Der medfølger også en løs skulderrem.

Som gammel turcyklist med en forkærlighed for at placere vægt på forhjulet så lavt som muligt har jeg stadig svært ved at se fordelen i de efterhånden meget udbredte og store styrtasker mange Bikepacking cyklister kører rundt med. Contec’s dobbelte styrtaskesæt er ingen undtagelse. Den er stor og kan rumme ne masse,men besværligt at bruge med rullelukke i hver ende. Den sættes fast på styret med nogle kraftige remme med spændhuller der i praksis er svære at spænde tilstrækkeligt fast. Den løse ydertaske er vældig smart med fastgørelsen med de mange løse remme er unødvendigt besværligt.  I vores optik er denne taske kombi afgjort bedst hvis den udstyres med en eller anden fast understøttelse. Den er afgjort bedst på en mountainbike fremfor en gravelbike hvor man hurtigt løber tør for tilstrækkelig frigang til forhjulet.

Konklusion
Contec Mile Grinder er et udmærket bud på en serie Bikepackingtasker hvis største force er deres rimelige pris og 100 % vandtæthed. På det funktionelle halter de stadig en smule. Saddel- og rammetaskerne er afgjort de bedste i denne ombæring.

Link

 

CYKELPORTALEN