CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Brooks Norfolk & Suffolk TEST: Brooks Norfolk & Suffolk
Brooks England genopfinder de klassiske cykeltasker og tilføjer lidt moderne teknologi. Forfriskende med nogle tasker som skiller sig ud fra den vandtætte trend. ... TEST: Brooks Norfolk & Suffolk

Brooks-Suffolk-Norfolk-02

I vores tema om turcykling har vi testet et retro taskesæt fra Brooks England. I “gamle” dage var det mest sublime man kunne købe indenfor cykeltasker de bundsolide og nærmest uopslidelige Karrimor og Carradice tasker i kraftig kanvas.  Siden begyndte en tysker ved navn Hartmut Ortlieb i starten af firsene at lave cykeltasker som var 100 % vandtætte.  Dette revolutionere måden at producere cykeltasker på, og idag har alle andre producenter kastet sig ud i at lave vandtætte cykeltasker i lignende materialer.

Brooks-Suffolk-Norfolk-07

Men træerne vokser som sagt ikke ind i himlen. Så længe man holder sig til korte ture hvor man ofte har mulighed for at kunne tømme og udlufte sine tasker er materialet ideelt. Anderledes forholder det sig på længerevarende ture hvor man dag efter dag slæber rundt med beskidt og klamt tøj, som i en vand- og lufttæt taske uvigeligt hurtigt kommer til at lugte fælt. En anden ikke uvæsentlig detajle er materialets stivhed der gør det svært at lave tasker der er tilstrækkelig fleksible og som har flere rum.  Endelig er de  væsentligt lettere end de vandtætte modeller. Af ovenfor nævnte grunde sværger mange langtursturcyklister derfor stadig til de gammeldags traditionelle cykeltasker, og supplerer med et overtræk eller indvendige vandtætte pakposer.

Brooks-Suffolk-Norfolk-08

Brooks England er kendt for deres uopslidelige lædersadler, men er de senere år begyndt at producere flere andre cykelprodukter som tasker og værktøj. Brooks er ejet af italienske Selle Royal og i stedet for selv at kaste sig ud i nye teknologier har de kombineret det bedste som allerede findes og sammensat det på en ny måde.  Taskerne er designet i England men produceret i Italien.  Ophængningsystemtet er QL2 fra Ortlieb, der regnes for det mest pålidelige på markedet.

Brooks-Suffolk-Norfolk-06

Specifikationer

  • Materiale: 900D x 1200D Polyster
  • Egenskaber: Vandtæt polyurethane coating
  • Kapacitet: Suffolk 18 – 22 liter  Norfolk 10 – 13 liter
  • Dimensioner: Suffolk 16 x 32 x 40  Norfolk 14 x 26 x36
  • Bæresystem: Ortlieb QL2 med forstærkede hjørner
  • Features: Stort hovedrum samt mindre yderlomme med velco samt to stræknet
  • Lukning: Rulle forsegling med remlukke
  • Ekstra Funktioner: Integreret bærehåndtag og tre remstraps
  • Farver: Oliven, Sort og Beige
  • Pris: Taskerne sælges stykvis  (Suffolk kr. 1099,- Norfolk kr. 899,-)

Brooks-Suffolk-Norfolk-05

Afprøvning
Brooks taskerne er flot udførte med mange fine detaljer, der adskiller dem fra de fleste andre cykeltasker på markedet. Designet er klassisk og afdæmpet. Har aldrig helt forstået hvorfor cykeltasker skal være i skrigende røde, gule og blå farver. Diskretion er ofte at foretrække når man cykler specielt i den fattige del af verden. Her har Brooks i mine øjne ramt helt rigtigt med sine afdæmpede farver, der for testtaskerne vedkommende var i olivengrøn.  Brooks Suffolk er bagtasker mens Norfold er fortasker. Funktionsmæssigt er de identiske. Forskellen ligger i størrelsen. Taskerne er symmetriske så de kan placere vilkårligt i højre eller venste side.

Brooks-Suffolk-Norfolk-09

Materialet er coated polyster der gør dem bygetætte. Der er let adgang til hovedrummet der lukkes med et rullelukke, som afhængig af hvor meget man fylder i dem komprimeres med en rem og et spænde øverst samt to små låselukker. Adgangen til rummer et eksemplarisk. På fronten er et mindre rum med velcolukke. I siderne endvidere to netlommer som man hurtigt kommer til at sætte pris på til opbevaring af vand og spritflasker.  Ortlieb OF2 bæresystemet består af to lukbare kroge med udskiftelige  mellemstykker til forskellige bagagebærer.  De kan justeres vandret i henholdvis 9 og 16 steps for for og bagtaskerne med nogle fikse låsepaler. Låsesystemet åbnes automatisk når man løfter tasker af bagagebæren med løfteremmen.  Nederst bliver tasken holdt på plads af en stor pal som kan drejes og flyttes i to glideskinner i alle retninger. Desværre har Brooks glemt a sætte en ekstra gevindbøsning i den øverste glideskinne hvorfor man selv må flytte den fra den nederste.  Ophængningsystemet er fra Ortlieb i deres Mk II version kaldet QL2.  Jeg har nogle af de første Ortlieb tasker som er næsten 30 år gamle med deres QL1 system og det fungerer stadig som var det nyt.

Brooks-Suffolk-Norfolk-03

Nederst er tasken forstærket med en kraftig plastik ramme. Desværre understøtter den ikke bunden af tasken så den vælter let når den er tom.  Taskerne er dejlige lette og nemme at bruge i det daglige pga af de mange rum og lommer. Specielt fortaskerne kommer man til at sætte pris på hvis man praktiserer at cykle med det meste af vægten foran, for bedre balance i cyklen. Her rummer de mere end de fleste konkurrenter. Taskerne er bygetætte men ikke 100 % vandtætte ved længerevarende regn. Her kommer vandet ind ved syningerne. Dette kan dog let løses ved at give dem en voksforsegling af og til.  Eller nogle løse pakposer eller et overtræk som Brooks nu forøvrigt godt kunne have medleveret. Forøvrigt tørrer taskerne hurtigt igen efter regn.

Brooks-Suffolk-Norfolk-10

Konklusion
Er du på udkik efter et par klassiske cykeltasker med lang levertid, med markedet bedste ophængningsystem, en diskret fremtoning samt en masse gode funktionelle detajler, er Brooks Suffolk og Norfolk taskerne et godt bud.

Brooks-Suffolk-Norfolk-04

Vurdering-4

Link

 

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN