CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Sunread Sunread
Nyt dansk/svensk fima tilbyder sportsbriller med bifokale linser og øjenkorrektion i forskellige udførsler. Sunread

sunread04

Copenhagen Bike Show i marts måned,  var der en god nyhed for brillebrugere. Udbudet for sportsbriller med øjenkorrektion er trods et stort behov ret begrænset på det danske marked. Hos de etablerede optiker/brillekæder er de stort set ikke eksisterende, og de få der findes, har et urealistisk højt prisniveau. Det dansk-svenske firma Sunread har i løbet af kort tid gjort sig positivt bemærket på markedet for sportsbriller til golf og sejlsportsfolket, men også cykelfolket kan nu få glæde af deres produkter.

sunread07

For mange cyklister lidt op i årene kan det være problematisk at cykle og aflæse cykelcomputeren samtidig.  Derfor tilbyder Sunread nu en ny optik til deres omfattende program af forskellige brilletyper som de kalder Sunread Optics Edition. Her er det muligt for brugeren bestille en brille med med forkellige former UV og solfiltre , klassificeret mellem 0 og  4. hvor filter 4 giver maksimal beskyttelse, mens filter 3 er behagelig i stærk sol med mange reflekser fra vand himmel. Filter 2 er mere all round-solbriller der også fungerer i sol, men kan også bruges på en grå og overskyet dag. De bifokale læsefelter findes  i styrker mellem +0,5 og 2,5.

Kan du ikke klare dig med det bifokale læsefelt tilbyder de endvidre en indsats som sættes på indersiden af brillen med korrektion i styrker fra -6 til +6 og med bygningsfejl (enkel astigmatism) med cylinder styrke -0,25 til -1,75 dioptrier. Denne løsning betyder at man har fuld frihed til at ændre både styrke og beskyttelse og farve på glassene når behovet ændrer sig.  I løbet af maj måned vil det også være muligt at få glas med fotokromatisk farveskifte med en meget hurtig reaktionstid mellem lys og mørke.

sunread05

Alle sportmodellernes linser er støbt i ét stykke for maksimal optisk kapacitet, og linserne er sfæriske. Det betyder at de optisk er næsten perfekte og giver en behagelig følelse ved længere tids brug.

Sportstellet er en ubrydelig ramme af materialet Grilamid i fleksibel nylon, der hverken kan brydes, splintres eller deformeres ved høje belastninger hvilket har betydning ved ekstremsport. En komplet brille med korrektion ligger mellem 1300 og 18oo kr afhængig af styrke og solfilter.

sunread06

Brillerne kan bestilles direkte eller gennem en forhandler. Da glassene laves på egen fabrik i Sverige er leveringstiden maks 5 dage. Vi vender tilbage med en test.

Vi har efterfølgende valgt at stoppe testen da firmaet ikke helt kan leve op til hvad de lover mht til leveringstid, tilbagemelding og korrektionsstyrker og prissætning. Dette skal du være opmærksom på hvis du har styrker over minus -3,5 til  4 også selvom firmaet lover helt op til -6. Brillerne skal så laves som indsatsoptik og koster nu mere end det dobbelte og igen med en ukendt leveringstid. Vores råd gå til en professionel optiker…

Link

 

CYKELPORTALEN