CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Shimano STEPS bliver mere individuel Shimano STEPS bliver mere individuel
Shimanos motorløsninger STEPS E7000 og E8000 har fået ny firmware Shimano STEPS bliver mere individuel

Shimanos to største E-MTB motor grupper STEPS E7000 og E8000 har nu fået en ny firmware opdatering, der gør det muligt at indstille motorens virkeområde mere individuel inden for tre områder.

Vi havde som et af de første danske cykelmedier lejlighed til at teste Shimano STEPS E7000 på cykelfestivallen Roc A’Zur sidste efterår. Du kan læse om vores indtryk af den nye motorsystem her

Shimano har netop lanceret en ny firmware udgave som gør det muligt via en mobil app at indstille motorens virkeområde inden for tre områder, ECO, Trail og Boost helt individuelt, så du som bruger  har mulighed for at indstille motorens ydelse i de tre områder i forhold til rækkevidde og batteritid.

 

Ud over de for den enkelte bruger individuelle indstillinger, kan systemet også tilpassest, så forskellige brugere med forskellige færdigheder kan have motorindstillinger så de stadig kan følges ad. En oplagt option for udlejningscykler på feriedestinationer.

Den nye Firmware har fået versionsnummer 3.4.3. Systemet er en del af Shimaos E-Tube system og kan frit hentes både til IOS og Android.

Link

CYKELPORTALEN