CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Roc d’Azur 2018 Roc d’Azur 2018
Den franske cykelevent på den franske rivera, hører til en af de største globale cykel festivaler i verden. Den 35 udgave var ingen undtagelse. Roc d’Azur 2018

Den Franske Rivera er mere end bare de riges paradis, med kilometer lange strande og lystjagter i millionklassen som får vores Rungsted Havn til at ligne en lille jollehavn.

Hvert år siden 1983 har den nedlagte militær flyveplads i Fréjus dannet rammen om en kæmpe mæssig cykelfestival.

Selvom førstedagen om torsdagen endte i voldsomt uvejr, der gjorde at flere af de planlagte cykelløb måtte aflyses, satte det ingen dæmper på løjerne de efterfølgende dage.

Således deltog mere end 20.000 cykelmotionister fra 40 lande i de mange løb som talte alt lige fra MTB Marathons, til langdistance Gravelløb.  Lørdag og søndag var der endvidere aktiviteter for de helt nye små poder på tykke dæk, som gik til stålet med voldsom ildhu.

E-MTB har fået en stor plads hvor der nu er flere løb med forskellige klasser, så alle kan være med både med og uden motor.

Men Roc d’Azur er meget mere end bare cykelløb. Således udstillede mere end 300 brands deres nyheder for op mod 100.000 besøgende. Det er tydeligt at de store betydende brands som Cannondale, Specialized, BMC, Trek og Giant, der de senere år har brilleret med deres fravær på Eurobike, nu bruger al deres krudt direkte på slutforbrugerne og ellers holder lukkede forhandler events.

Vi vil de kommende dage følge op med flere nyheder fra den Franske Rivera, bl.a en First Hand test af den nye Shimano STEPS E7000, et nyt Smart Watch fra Casio med indbygget navigation og meget mere fra den alternative cykelskuffe.

Næste års festival ligger allerede fast fra den 9 til 13 oktober 2019.

Link

CYKELPORTALEN