CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Scott Sports overtager Bold Cycles Scott Sports overtager Bold Cycles
Scott Sports kan føje endnu et cykelbrand til deres portefølge Scott Sports overtager Bold Cycles

Gennem de senere år har Scott Sports været på indkøb blandt alverdens cykelbrands. I 2012 overtog de således Canadiske Syncros, og i 2013 ver det Tyske Bergamont tur til at blive indlemmet.  Nu er det så det schweiziske cykelmærke Bold Cycles som er kommet under Scott Sports beskyttende vinger.  Selv om Bold Cycles og Scott Sports begge holder til i Biel, er det meningen at Bold Cycles skal forsætte som et selvstændigt brand med grundlægger og designer Vincenz Droux som daglig leder af sit lille team.  Bold Cycles blev grundlagt i 2015 og er først og fremmest kendt for deres skjulte bagaffjedring. Læs mere her.

Ligesom med de øvrige brands, overtaget af Scott Sports, kan de nu trække på fælles indkøb, produktion, distribution og markedsføring. Bold Cycles vil forsat blive tilbudt online via deres hjemmeside.

Beat Zaugg, CEO Scott Sports siger: “Bold Cycles er et meget lovende nyt cykelbrand med passionerede medarbejdere og store visioner. Deres værdisæt og innovative ånd passer godt ind i Scott familien. Med Bold Cycles ser vi et stort potentiale til det segment af kunder som er meget individuelle i deres cykelvalg.”

Vincenz Droux CEO Bold Cycles siger: “Fra en ide er vores teknologi vokset, og ud fra vores passion opstod Bold Cycles. Med vores partnerskab med Scott Sports er vi nu sikret til fremtiden. Med Bold Cycles vil vi stadig være helt i front med innovation og vil stadig overaske cykelverdenen med nye produkter. Med det nye samarbejde kan vi nu i højere grad koncentrere os om produktudvikling.  Vi vil stadig stå fast på uafhængighed som selvstændig brand”  

Om Scott Sports Denmark vil markedsføre Bold Cycles i Danmark, som det er sket med Bergamont, ligger for nuværende ikke fast.

Link

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN