CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

PINION udvider produktprogrammet PINION udvider produktprogrammet
Det tyske krankboksgear kommer nu i en mere økonomisk overkommelig udgave. Samtidig er det blevet 33 % lettere. PINION udvider produktprogrammet

pinion-gearbox-c1-12-01

Ikke mange havde spået de tyske ingeniører ingeniører Christoph Lermen og Michael Schmitz så stor succes med deres krank gearbox da de første gang viste den på Eurobike i 2010.  Trods stor kompleksitet og specielle krav til rammen den skal sidde i og ikke mindst en temmelig høj pris findes gearsystemet idag på mere end 63 forskellige cykelbrands herunder så kendte mærker som Koga, KTM, Ghost og Stevens.

Pinion gearkassen minder på mange måder mere om en gearkasse til en bil, og er vel heller ikke så underligt da de to ophavsmænd begge har en baggrund fra bilindustrien.

Gearkassen er nærmest uopslidelig og derfor tør Pinion også at love 5 års garanti. Den fås i tre versioner med 18, 12 eller 9 gear. Topmodellen har et gearspænd på imponernede 636 %.

pinion-gearbox-c1-12-03

Pinion er ikke et gearsystem man bare smider på sin eksisterende cykel. Ligesom de fleste elcykler med centermotor skal stellet konstrueres omkring den, altså systemintegration i sin yderste konsekvens.

På den netop afsluttede Eurobike messe præsenterede de en ny C serie som bliver både væsentligt billigere og lettere da det benytter et nyt gearhus som er 33 % lettere end det eksisterende aluminiumshus på P serien. Den nye C serie kommer i en 12, 9 og 6 gears udgave med gearspænd på henholdvis 600, 568 og 295 %. Den lille 6 gearsversion er specielt udviklet til elcykler.

Med den nye modelserie håber Pinion at systemet vil blive implementeret på endnu flere cykler. Det vil nu være muligt at kunne tilbyde en komplet cykel med Pinion gearet til godt kr. 15.000,- hvilket bestemt ikke lyder afskrækkende taget systemets pålidelighed og vedligeholdelsefri funktion i betragtning. Specielt producenter af tur- og dagligdags cykler har hidtil vist stor interesse for systemet.

Link

 

CYKELPORTALEN