Ifølge KapitalWatch tyder det på, at Mate Bike-mærket står over for en situation, hvor mærket vil blive tvunget til at omstrukturere for at undgå en konkurs.
Mærket blev kendt for at indsamle en af de største crowdfunding kampagner i dansk kapital historie, men løb siden ind i flere negative sager både i Danmark og udlandet omkring deres forpligtigielser overfor kunder og overholdelse af enkelt landes lovgivning på elcykelområdet.
Læs vores tidligere reportage her
Som mange andre cykelmærker der kom til verden på positive omtaler fra influencers og berømtheder, har det siden været svært at holde Mate ballonen flyvende.
Selskabets bestyrelse har i skifterettet anmodet om, at virksomheden får lov til at omlægge sin drift under vejledning af en ny administrerende direktør, Janus Christian Fjeldborg.
Virksomheden har angiveligt en samlet gæld, der nærmer sig 70 millioner kroner og har kæmpet for at få overskud i mange år.
Skulle der gives en godkendelse fra skifteretten, vil kreditorerne stå i en situation, hvor al gæld skal afskrives helt eller delvist. Blandt de største tilgodehavender er Nykredit.
Bestyrelsesformand Anders Kaasgaard sagde, at en plan var i gang for at sikre arbejdspladser med brandet. ”Det er det positive, men jeg må også bare sige, at det er en kedelig situation at stå i både som virksomhed og som investor. Det er ikke, hvad nogen drømmer om.”
Bemærkningen omkring arbejdspladser er dog yderst minimal, da alle Mates produkter kommer fra fjernøsten. Det er nok mere investorenes mulige tab der bekymrer Hr. Kaarsgaard :o)
Det forlyder, at Anders Kaasgaard er en del af Nordic Eye-fonden, som har en andel på €8 millioner i Mate Bike.
I sidste ende bliver det alle de mange kunder som i god tro har købt en Mate Bike der bliver sorteper.
Kampen for Matebike er langt fra unik og ser ud til at være tendensen på nuværende tidspunkt nemlig at cykelmærker, der fik betydelig investeringsstøtte under Covid-cykelboomet, er dem, der nu har det sværest. Den seneste store sag er VanMoof der blev reddet i 11 time af Lavoie, men flere andre rapporteres at stå og vakle i kulissen.
En kedelig udvikling, der på længere sigt kan ødelægger branchens ry, specielt de solide og økonomisk velfunderede cykelbrands der ikke flår skindet før bjørnen er skudt.
Link