Dansk søskendepar rejser 22 mill til nyt cykeleventyr
Pressemeddelser 10. oktober 2016 CYKELPORTALEN
Mate Bike nåede sit crowdfunding mål på kun 5 dage og er et godt eksempel på at der stadig er masser af muligheder for dansk cykelproduktion hvis man tænker en smule utraditionelt både produkt- og markedsføringsmæssigt.
Søskendeparret Christian Michael og Julie Kronstrøm, der står bag den ny el-cykel, har slået dansk rekord i crowdfunding med deres cykelprojekt Mate Bike. Med et slutresultat på 3,412,522 USD har de oversteget deres mål med 4260 %, hvilket er dansk rekord for den slags projekter som hidtil har haft størst succes i udlandet.
I følge søskendeparret der var på landsdækkende tv søndag, er der allerede afsat 2000 cykler. Den er forhåndsreserveret i 47 lande og vil blive produceret i forskellige versioner med motorkraft fra 25 til 35 km/t afhængig af de specifikke landekrav.
Hidtil har elektriske foldecykler været temmeligt dyre, men kampagneprisen ligger på det hvad en god almindelig bycykel koster. Cyklen vejer 19 kg og er foruden elmotoren udstyret med affjedring både for og bag, indbygget lås og USB oplader til din smartphone samt indbygget praktisk bærehåndtag i rammen. Den bliver tilgængelig i fire smarte farver og forventes på markedet i starten af 2017.
Link