CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Gør elcyklen simpel og handy Gør elcyklen simpel og handy
KISS rules... en smart kompakt elcykel der kan sammenfoldes og med selvopladelig motor Gør elcyklen simpel og handy

Indrømmet elcykler i deres nuværende stadie, er hverken simple eller specielt handy. Selvom udviklingen langsomt bevæger sig mod bedre og lettere batteri og motorløsninger, er det som om de fleste producenter bliver hængende i de samme elektriske cykelspor. Store hjul og komplicerede motorløsninger med en masse styringselektronik som giver forbrugeren et hav af valgmuligheder, noget som langt de fleste sjældent alligevel har brug for, specielt i bymiljøet hvor elcyklens store potentiale ligger som en bæredygtig og miljøvenlig transportløsning.

I Østrig bor en mand, Valentin Vodev, som i 2010 designede og udviklede sin egen cykel til brug for en rejse til Cuba. Kravet til hans mobile rejsekammerat var at han problemfrit kunne tage den med i bus og bil, når situationen krævede det.

Løsningen var naturligvis en foldecykel, tilmed en af de lette slags, på kun godt 9 kg. Godt hjulpet vej af lokale legater og iværksætter ydelser, kom der for alvor gang i tingene og sammen med et lille udviklingsteam blev cyklen gjort produktionsklar. I 2014 fik Vello en design pris i Wien og året efter gik den prestigefyldte RED DOT  “Best of the Best” til den “lille” cykel.  I år fik den så den Europæiske Produkt Design Award og er nu officielt klar til lancering i starten af det nye år.

Vello der næppe vinder prisen for den mest kompakte foldecykel, men stadig meget mindre end en almindelig cykel som gør det lettere at transportere cyklen. Til gengæld er den karakteriseret ved en klassisk vridningsstabil diamant ramme med 20″ hjul, hvis geometri er næsten identisk med en sporty racercykel. Den fås i flere forskellige udstyrsvarianter, hvor den mest interessandte afgjort er den elektriske udgave, der bygger på det italienske Zehus Motornav, set og omtalt på Copenhagen Bike Show i 2016.

Zehus navet er motor og batteri sammenbygget i et forholdsvis kompakt navhus. Det hele styres via en App til vores allesammens smartphone, hvis man ønsker det. Basis opsætningen fungerer motoren helt uden opladning som Pedelec op til 25 km/t. Batteriet oplades direkte via motorbremsesystemet lidt lige som vi kender fra de Københavnske hybridbusser. En smart handy og ukompliceret elcykelløsning, til dem som er en smule mere visionære …

Link

CYKELPORTALEN