CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Findes den perfekte vintercykel ? Findes den perfekte vintercykel ?
En gruscykel er langtfra den bedste vintercykel med mindre den er udstyret med indvendige eger eller kun et gear. Vores råd er Keep... Findes den perfekte vintercykel ?

Står det til flere af de store udenlandske cykelmedier og cykelproducenter, er gruscyklen nu løsningen som vintercykel.  Det lugter lidt af kejserens nye klæder og lidt for smart markedsførings snak, da gruscykler flest ligesom mountainbikes og landevejscykler stadig er udstyret med udvendige gear,  som hvis vi havde dagsfrost i tre måneder ville være en fin løsning, men i et land som Danmark hvor temperaturen konstant skifter mellem tø og frost og hvor vi smider så meget salt på vore veje at det kan være svært at se om det er sne eller salt, er en modbydelig cocktail mod kæde og gear. Den ideelle vintercykel findes næppe, og der er mange muligheder, fra meget dyre løsninger til det helt simple og billige.

KEEP IT SIMPLE

Naturligvis er der forskel på om du bare skal ud en søndag eftermiddag i skoven, og efterfølgende står og nusser om det kæreste eje, for at slippe for at blive sat i arbejde af din bedre halvdel ;o) eller om du bruger cyklen på daglig basis på alle typer underlag og i alt slags føre. Som dagligdags cyklist uden den fornødne tid og lyst til selv at rengøre og vedligeholde cyklen, kan det hurtig blive en dyr fornøjelse når cykelsmeden skal “kikke” på den.

Vores råd er at bruge en brugt cykel og gøre tingene så simple som overhovedet muligt. Efter tre måneder på din gamle havelåge har du stadig fået cyklet og det er en fornøjelse igen at komme op på sin nye cykel hvis levetid du garanteret har øget ved ikke at udsætte den for sne og sjap.  Naturligvis kan du bruge din fine cykel hele året men det kræver megen tid og knofedt, og husk der er ingen forskel på en udvendig geargruppe af ældre årgang og en spritny, de er lige gode/dårlige til dansk vinterføre.

Få flere tips i vores guide til den perfekte vintercykel 

Hvil du gøre det så let som muligt, er vores FIF at købe et af de mange kits til et par hundrede kroner og pille krans og bagskifter af din eksisterende cykel.  Find en gearkombination der passer dig til det terræn du dagligt cykler i. Hellere en lidt for lav gearing end en for høj. Du skal primært bare frem gennem hele vinteren. Har du tilmed et dobbelt eller triple kranksæt siddende på din “gamle” cykel, så lad det sidde og du kan flytte kæden mellem de tre til den mest optimale gearing.  En god og billig måde at forlænge livet på din gamle cykel og samtidig skåne den nye.

God vinter på de to hjul…

 

 

CYKELPORTALEN