CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Eurobike News: Fremtidens cykler Eurobike News: Fremtidens cykler
Eurobike har altid været stedet producenterne har lanceret deres bud på fremtidens cykel. Vi har kikket nærmere på nogle af de mest markante... Eurobike News: Fremtidens cykler

Konceptcykler er cykelproducenternes bud på fremtidens cykel. Eurobike har altid været stedet hvor producenterne viste hvad fremtiden måske kan  byde på. Vi har kikket nærmere på tre af de mest markante cykler der blev vist.

nCycle

nCycle
På ContiTecs stand fandt vi nCycle som repræsenterer en af de mest gennemførte el konceptcykler vi har set i årevis.  nCycle er designet af industriel designer Marin Myftiu tilbage i 2012, men det er første gang at den når ud til et så stort publikum som Eurobike. Cyklen har en mængde gennemtænkte features som et styr der kan bruges som bøjlelås, mulighed for at placere sin ipad i stellet,  foldecykel der kan trilles, elmotor, bæltedrev og lys. Læs mere om nCycle her.

BMC-Impec-Concept

BMC Impec Concept
BMC har med deres seneste fremtidscykel igen gjort cyklen sexet.  Cyklen er designet af  Torgny Fjeldskaar som tidligere haft været designer for Cannondale men nu er Design Direktør for BMC. Den meget futurisk udseende cykel er afgjort et flot bud på hvordan fremtidens cykel kan komme til at se ud.  Ved at gå væk fra de gængse principper og ikke mindst UCI regler for udfomning af racercykler har BMC med Impec konceptcyklen lavet en ramme som vil kunne udstyres enten med batteri og motor eller f.eks det meget omtalte Pinion gearsystem. Med monostag for og bag og todelt saddel og frempind er vindmodstanden meget lav. Du kan læse mere om konceptcyklen på Bicycledesign.

CanyonMRSC

Canyon MRSC Connected
Canyon har gennem årene vist adskillige konceptcykler startende tilbage i 2004 med en racercykel på kun 3700 gram.  Nyeste kreation er MRSC connected og som navnet antyder er der tale om en cykel som u hidtil uset grad er elektroniks overvåget.  Små sensorer måler alt lige fra de kræfter ryttren lægger i rammen til underlaget der køres på. Ud fra underlagets beskaffenhed justeres viskositeten i affjedringssystemet som i princippet minder om det geniale væskesystem verden så på den legendariske Moris Mini i halvtredserne.  Idag er det så elektronisk reguleret , så cyklen selv bestemmer hårdheden. Sysmet giver omkring 15 mm vandring hvilket skulle være tilstrækkeligt til omkring 90 % af det underlag man cykler på.   En ide taget fra bilindustrien er overvågning af sliddele så cyklen selv gør opmærksom på når den skal til service. En løsning din cykelforhandler sikkert vil sætte pris på.   Naturligvis har cyklen fuld smartphone integration som er udviklet af tyske Telecom. Vi har ingen planer om at sætte cyklen i produktion fortæller  Michael Kaiser men måske inden for de næste 5 til 10 år. læs mere om Canyon MRSC her.  

 

 

 

CYKELPORTALEN