Er en lygte på en udstikkende pind virkelig nødvendig for at få dine medtrafikanters opmærksomhed ?
Produktnyt 10. februar 2024 CYKELPORTALEN
Cyklister og fodgængere har svære og ofte livsfarlige kår specielt når cykelstien og fortovet ophører. Mange oplever det lidt som jaget vildt, når bilister i høj fart og berøringsafstand drøner forbi i tons tung metal, uden den store opmærksomhed og JO i værste fald direkte for at chikanere :o(
Desværre glemmer mange i farten af stress og jag at de har fået føreretten til en dødsmaskine, og derfor i ubetænksomhed ofte tager unødvendige chancer for at komme lidt hurtigere frem.
L-Bow er nyeste påhit i kampen mod nærkørende bilister
Denne problematik har afstedkommet en mængde sikkerhedsudstyr, først cykelhjelme, siden gule signalveste og masser af reflekser. I disse år kulminerer det i cykellygter der blinker om kap som var det et tivoli.
I flere af vore nabolande er der indført lovkrav, at bilister skal udvise en afstand ved passage på minimum en meter. Rigtig mange fornuftige bilister gør det allerede og venter pænt med at passere til der er plads. Hvad betyder 15 sekunder fra eller til :o)
For at nå de mindre tænksomme må der tages andre midler i brug. Den simple løsning er altid at have en kraftig baglygte på cyklen, eller måske et par lygter i pedalerne hvis rotation giver øget opmærksomhed. Læs vores test af Arclight
L-Bow er nyeste skud på stammen i kreativ cykelbelysning. En baglygte monteret på fleksibel stang. Den flytter samtidig dit lys ud fra cyklen, og derved skulle den tilskynde bilisten til at holde øget afstand. Den passer både til højre og venstre kørsel og kan placeres trinløs mellem disse to positioner. Den monteres på saddelpinden via et magnetbeslag. L-Bow kom til cykelverdenen i 2017 ved kickstarter crowdfunding, og er nu klar med anden generations lygte der også omfatter en forlygte.
Link
RIP
Cyklister og forgængere betaler altid den højeste pris hvis det går galt. Som bilist må du leve med et par buler og i værste fald et liv på samvittigheden. Som den stærke dominerende part VIS OMTANKE…