CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

En af Danmarks største cykelgrossister afholder i disse dage forhandlermesse.  Cykelportalen var inviteret med på en kikker.  Bjarne Egedesø A/S er idag en virksomhed...

En af Danmarks største cykelgrossister afholder i disse dage forhandlermesse.  Cykelportalen var inviteret med på en kikker.  Bjarne Egedesø A/S er idag en virksomhed med 38 ansatte.  Den drives af anden generation, Kim Egedesø.  Efter i flere år at have kæmpet med pladsen på Tarupvej, flyttede de i februar 2011 til nybyggede faciliteter i Tietgenbyen i Odense.  Ud over tidsvarende lokaler og lagerfaciliteter, har de også fået plads til et kæmpemæssigt showrum.  Bjarne Egedesø A/S har mange spændende agenturer,  men vi har til denne reportage valgt at koncentreret os om de væsentligste nyheder for den kommende sæson.

Cannondale
Det amerikanske mærke er lidt af et drømme agentur med deres meget innovative produkter. En af nyhederne er den Eurobike Award vindende Super Six Evo Black Edition. En 5,5 kg let landevejsracer som til en pris på næsten 80.000 kr. næppe bliver hver mands eje.  En anden Cannondale specialitet er deres fine fjederforgafler.  Nyeste generation af den enkeltbenene Lefty er forbedret på en række punkter.  I forhold til tidligere er hele gaflen vendt om så selve vandringen nu ligger i den nederste del af benet.  Dette sikrer at vand og skidt nu har meget svært ved at trænge ind i de fine nålelejrer. Der er nu fem udgaver af gaflen 130,120 og 100 mm til 26″ hjul og 100 og 90 mm til 29″ hjul. Den leteste model vejer nu kun 1245 gram hvilket gør den til den letteste på markedet.

Fizik
Som vi også kunne berette fra Eurobike er der øget fokus på de tre kontaktpunkter mellem rytter og cykel.  På saddelområdet de nu en teknologi de kalder SpineConcept.  Ud fra hvor smidig du er som rytter vælger man en saddel hvor der tages hensyn til to parametre, bredde og længde. De toptrimmede cykelryttere skal vælge en lang og smal saddel mens dem som er knap så smidige skal vælge en kort og bred saddel.  Øvelsen går i al sin nekelhed ud på at se om man kan nå sine fødder uden at bukke i benene. De tre saddeltyper hedder Snake, Chameleon og  Bull. Et andet område hvor Fizik har fokus på komfort er deres styrtape som har fået ekstra 3mm mikrotex foring.  En anden spændende styrtape er den aftagelige som kan puttes i vaskemaskinen.

Giro
Er først og fremmest kendt for deres cykelhjelme, men har også et spændende skoprogram.  Empire er en sjov hybrid af ny teknologi og old school.  Skoen har en helt blank overdel og snørebånd. Snørebånd er valgt for de bedre kan give sig når foden udvider og trækker sig sammen. Skoen vejer 225 gram (str. 42,5) og har en fra samme koncern Easton EC90 carbonsål, der gør den tilpas stiv. Skoen fås i to farver, helt sort og sølv/neongul. Den vejl. udsalgspris er kr. 2199,-

Egedesø har flere andre spændende agenturer som vi tidligere har omtalt. Du kan læse om Mio Cyclo og Thule Pack n’ Pedal.  Vi bringer forøvrigt snart en test af begge produkter.

Link

CYKELPORTALEN