CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Cargo er IN på dette års Eurobike Cargo er IN på dette års Eurobike
Er man bare en smule involveret i cykler, bør man trække mindst et par dage ud af kalenderen og besøge Eurobike, for at få... Cargo er IN på dette års Eurobike

Når nu mange af cykelbranchens sværvægtere specielt indenfor sportsegmentet permanent  bliver væk fra verdens største cykelmesse, må man som messearrangør sprede sig på en række andre spillere og producenter, heriblandt rigtigt mange nye som egentlig ikke har nogen baggrund indenfor cykelbranchen, hvilket kan give en god synergi og fornyelse til en branche som i vores øjne meget hurtigt kan tabe hele deres forspring og potentiale til andre, forbi man har svært ved at finde fælles fodslag. Her gør Cycling Industries Europe, der er cykelindustriens fælles talerør, en kæmpe indsats for at samle parterne.  Hvis nogen undrer sig over hvem de er, udsprang de af ECF Cycling Industry Group. Det nye navn for at adskille dem fra ECF som primært varetager cyklismens tarv på det mere organisatoriske og politiske plan, således er Cyklistforbundet med her.

Gennem tiderne har messe Friedrichshafen og deres absolut største udstillings lokomotiv vist sig som lidt af en mester i at navigere i dette så urolige cykelfarvand, og er formodentlig en af grundene til at de har overlevet nu i det 28 år.

Når Eurobike således slår dørene op i næste uge er det med fokus på en række nye nøgleområder hvoraf flere fik deres  debut sidste år.  Læs vores messerapport “Intet helt som det plejede..” Transportcykler er en af nøgle områderne og de har fået Messe Friedrichshafens første og største hal A1 til at boltre sig i. En central placering da den vestlige hovedindgang ligger her, og det er her langt størstedelen af de betalende besøgende bliver lukket ind.

Således er sidste års udstillerantal udvidet fra 24 til næsten 40. Her vil alle betydende brands indenfor både familie-  og professionel cykeltransport være repræsenteret. På Eurobike Start Up seminaret først på ugen vil en række nye iværkstætter producenter også præsentere deres bud på cykeltransport.  Endelig er flere af temaerne på Eurobike Academy også omhandlende transport og cykler. Der er således adskellige grunde til at besøge messen både som branche professionel,  journalist, blogger og beslutningstager indenfor en af cyklismens og transportsektorens mange grene. Endelig har publikum igen muligheden for om lørdagen First Hand at se hvad 2020 bringer af nye cykler, udstyr og tiltag.

Link

 

CYKELPORTALEN