


Ax-Lightness har altid været blandt de første til at lancere letvægtsdele og cykler som flyttede grænsen for hvor let det kan gøres. Deres første produkt var en kulfiber saddel under de magiske 100 gram og deres Eurobike Award 2012 vindende kulfiberramme AX-Lightness Vial på kun 745 gram fik dem for alvor på verdenskortet. Et af deres mest berømte og længst varende produkter er Orion bremsen der vejer 125 gram for et sæt.
Historien starter i 1999 hvor Axel Schnura ikke syntes at de kulfiber komponenter som fandtes på markedet var gode og lette nok. Det blev starten til Ax-Lightness som forøvrigt har al deres produktion og udvikling i Tyskland. At træde ind i deres lokaler er som at betræde en firma som normalt arbejder med dele til fly og rumfartsindustrien. Alt ligger på sin plads og der er pinligt rent alle steder.
Nyeste produkt fra Axel og hans team er et sæt kulfiber bjerghjul kaldet Ultra, der kun vejer 800 gram for et sæt. Alene fælgene er det lykkedes at presse under de 200 gram. Det mest imponerende er at ryttervægt begrænsingen er 100 kg.
Tekniske data
- Fælge: Full carbon tubular fælge for fælgbremser, 24 mm høj, 195 g .
- Nav: Extralite
- Eger: Sapim CX-Ray
- Antal eger: 18 for 24 bag
- Vægt: 800 g/pr par (uden labels, med labels + 25 grams)+/- 5%
- Ryttervægt begrænsning: max. 100 kg.
- Pris: 2600 Euro
Link