CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Whyte Glencoe Whyte Glencoe
En Gravel/Adventure cykel til dig som cykler Off The Beaten Track, og endda uden at den vælter budgettet... Whyte Glencoe

Er du mere til eventyr Off The Beaten Track end asfalt, så findes der et hav af Road Plus og Gravelbikes. De fleste er dog stadig en variant over temaet crosscykel, som har ret beset stadig har det bedst med 700C hjulsæt og ikke bredere dæk end 38 mm.

Mens de store producenter stadig har lidt svært ved at finde den rette melodi i den fremadstormende cykeltype, er der heldigvis en mængde små producenter som har forstået at gribe det rigtigt an, og tilbyder rammer som kan håndtere hele spektret af  af hjulstørrelser og dækbredder, med  3T Exploro som referencen.

Men der findes skam alternativer, der kan næsten det samme og uden at vælte budgettet. Engelske Whyte Bikes nyeste udspil hedder Glencoe, og er en lækker aluminiumsramme med kulfiberforgaffel og plads til 650B x 47C hjul og dæk, i kombination med en enkel men effektiv 1×11 gearsetup og effektive skivebremser.  En anden specialitet er det lange fremløb på forgaflen som Whyte er kendt for på deres crosscykler. Glencoe er en cykel der er lige velegenet til en tur i skoven som en tur på brostenene.  Det bedste er næsten prisen på kun kr. 12.498,- som den danske distributør 222Cycles anbefaler som vejl. udsalgspris.

Link

 

CYKELPORTALEN