CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Wahoo ELEMNT GPS BIKE COMPUTER Wahoo ELEMNT GPS BIKE COMPUTER
Wahoo Fitness bevæger sig med ELEMNT ind på markedet for cykelspecifikke GPS. På flere områder afviger den fra gængs praksis. Wahoo ELEMNT GPS BIKE COMPUTER

ELEMNT02

Wahoo Fitness er først og fremmset kendt for deres stationære hometrainere og senest også for deres  cykelcomputere som henter data fra smartphonen. Nu lancerer de deres første rigtige GPS cykelcomputer kaldet The ELEMNT.

Den nye ELEMNT er udstyret med en 2,7″ monokromatisk skærm hvor de primære data vises inklusiv kortfunktion. I siden er skærmen suppleret med en række lysdioder til retningsangivelse, fart, kadence og effekt. Den er udstyret med både Bluetooth 4.0 og Ant+ samt WiFi hvilket betyder at den i praksis vil kunne kommunikere med alle tredieparts sensorer på markedet. Der er to opsætningsmuligheder, direkte på enheden eller via den gratis app. En smart funktion er at der vises data for de enheder som er tilsluttet, så du slipper for nogle tomme datafelter hvis du f.eks ikke bruger effekt og kadance.

ELEMNT03

Du kan parre den med din telefon så du får vist opkald, sms og email mens du cykler. Samtidig kan den også bruges med Wahoo egen Kickr trainer, uden brug af computer eller smartphone og har fuld integration med Strava.

Wahoo sender The ELEMNT i salg i Danmark til januar. Cykelportalen er blevet lovet et testeksemplar som forhåbentlig snart lander på redaktionen. Prismæssigt forventets ELEMNT at komme til at koste omkring 3000 kr.

Link

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN