

Verdens bedste cykelbyer ændrer rangorden
Nyheder 26. august 2022 CYKELPORTALEN

Med jævne mellemrum bliver der lavet undersøgelser og top 10 lister over de bedste cykelbyer i verden. De sidste mange år har resultatet næsten altid været det samme, med henholdvis Amsterdam og København på de to første pladser.
Det er naturligvis dejligt at de to byer stadig ligger øverst, men at det nu er ved at ændre sig er en positiv udvikling der viser at cyklismen for alvor er ved at få fodfæste i en række andre storbyer til stor glæde for alle os som viser vejen for en mere bæredygtig transportform der forhåbentlig over tid kan få skubbet privatbilismen ud af vores storbyer. #carfreeliving
The Global Bike City Index har rangeret de 90 bedste cykelbyer i verden. Listen er baseret på en samlet score der bl.a indeholder, antallet af cyklister i forhold til byens størrelse, kriminalitet og sikkerhed, infrastruktur, vejrlig, muligheder for dele cykler og cykelrelaterede begivenheder.
Som ventet ligger de Europæiske byer stadig helt i top, mens amerikanske storbyer først begynder at tikke ind fra plads nr 39. Frankfurt der nu har fået verdens største cykelmesse Eurobike i sin stald ligger som nr 23.
Amsterdam og København må efter mange års føringer nu tage til takke med henholdvis en femte og fjerdeplads. Utrecht ligger som forventelig som en klar nummer et. Efterfulgt lidt overraskende af Munster. Malmø har fået en fornem 6 plads og den kinesiske millionby Hangzhou er nr 7.
Top 10 Listen
- Utrecht, Netherlands
- Munster, Germany
- Antwerp, Belgium
- Copenhagen, Denmark
- Amsterdam, Netherlands
- Malmö, Sweden
- Hangzhou, China
- Bern, Switzerland
- Bremen, Germany
- Hannover, Germany
Du finder hele listen og kritierne over de 90 bedste cykelbyer her