CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Som billist kender de fleste VDO for deres speedometre som sidder i mange specielt europæiske bilproducenters biler. Cykelcomputer segmentet derimod er forholdvis nyt for...

Testcomputeren var et særligt “dealer test kit.

Markedet for cykelcomputere er stort, og der kommer hele tiden nye spillere på banen. Det kan derfor være svært at gøre sig gældende.

Som billist kender de fleste VDO for deres speedometre som sidder i mange specielt europæiske bilproducenters biler. Cykelcomputer segmentet derimod er forholdvis nyt for de grundige tyskere. Alligevel har VDO også på dette felt vokset sig stor på forholdsvis kort tid.

På Vejle messen fik vi stukket en computer i hånden som oprindelig har været en del af en stor forhandlerundersøgelse VDO har foretaget.  Men computeren er bortset fra indpakningen fuldstændig identisk med dem som bliver udbudt til salg, hvorfor vi syntes det var oplagt at bringe en lille test.

VDO X1DW er fra VDO nye serie af trådløse modeller. Den er en basis model med 7 funktioner som indeholder følgende funktioner:

  • Aktuel Hastighed
  • Distance
  • Total distance for 2 cykler
  • Tid
  • Gennemsnatshastighed
  • Maksimum hastighed
  • Ur

Displayet er opdelt i hele fem områder.
Det virker en smule uoverskueligt.

Her set fatningen som valgfrit kan monteres på styr eller frempind.
De to skruer skal løsnes og fatningen vendes ved montering på frempind.

Afprøvning.
Der medfølger alle fittings og en god visuel hurtig guide til hjælp for korrekt montering af censor og computer.
Tysk grundighed her.  I modsætning til selve monteringen er indstillingen af computeren knap så ligetil.

Displayet er delt op i fem områder.
Område 1 viser altid det aktuelle klokkeslet.
Område 2 viser den aktuelle kadance, hvis kadancesensoren er monteret. Den er ekstra tilbehør.
Område 3 viser den aktuelle hastighed.
Område 4 viser værdien af den visningsfunktion eller information du har valgt, f.eks trip distancen.
Område 5 viser i den øverste linie betegnelsen for den valgte funktion f.eks trip distance.  I andenlinie vises MORE hvis der er mere information eller SELECT hvis der er flre valgmuligheder.

Ingen tvivl om at intentionerne fra VDO’s side har været gode nok, men de mange informationer på en gang virker efter min mening mere forstyrrende end oplysende.
Selve betjeningen og indstillingen af computeren er stort set som på de fleste andre cykelcomputere. Ved indstilling guides man igennem de enkelte menuer via de to store knapper på fronten. De enkelte valg foretages med de to knapper på hver siden af computeren.  Computeren har hukommelse for brug på to cykler.

Censoren har indbygget en diode som lyser grønt når magneten sidder korrekt.

Bortset fra det noget uoverskuelige display som af og til kan virke noget forvirrende, har computeren fungeret upåklageligt i testperioden. Knapperne er lette at betjene også med vinterhandsker og den trådløse overførsel fungerer helt uden huller også i nærhenden af f.eks en trådløs pulsmåler.

Konklusion.
VDO X1 DW er en trådløs cykelcomputer med de mest basale funktioner. Den har et tydeligt display og fungerer fint under alle forhold. Eneste forbehold er displayet med de for mange informationer.

Hjulmagneten er et skole eksempel på godt design.

Pris. kr. 449,-

Link.

CYKELPORTALEN