CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Print din egen cykel Print din egen cykel
3D print er for alvor ved at finde indpas i forskellige sammenhænge. Luna er en cykelramme i 3D printet Nylon. Print din egen cykel

Luna-3D-Bicycle-01

3D print er ikke længere fiktion, selvom der stadig er et stykke vej til produkter af mere strukturel og kritisk karakter. Folk med flyskræk skal nok ikke læse dette her, men allerede nu kan du som passager i 10 kilometers højde på en lettere slidt Airbus, og uden at vide det, sætte din drink i en 3D printet kopholder som erstatning for den originale som knækkede på sidste flyvetur. Så teknologien åbner helt nye muligheder, så hvorfor ikke også cykler og cykeldele. Måske vi i fremtiden går ind og får udprintet vores reservedele til cyklen, når den går i stykker.

Luna 3D cyklen er endnu på konceptstadiet og udtænkt af den industrielle designer Omer Sagiv.  Tanken er at printe ramme og forgaffel i Nylon. Computer renderings er naturligvis ret taknemmelige og flere af detajlerne giver anledning til en smule skeptis. Men på sigt kunne man godt forestille sig at det kunne være en de nye veje  frem for moderne cykelproduktion.

Luna-3D-Bicycle-02

Se mere på hans hjemmeside hvor der også er flere andre spændende cykeldesigns. Design som i en eller anden grad kan være med til at påvirke hvordan fremtidens cykler kommer til at se ud.

Link

CYKELPORTALEN