CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Ethjulet cykelanhænger på tilbud

De kinesiske producenter oplever i øjeblikket det lidt blakkede ry “kun at være kopister” af andres produkter. På mange områder er det da også tilfældet, men de fleste glemmer at det samme foregik for 20 år siden, da de japanske producenter invaderede verdensmarkedet.
Idag er der ingen som stiller spørgsmålstegn ved japanske produkter.
Prisniveauet på europæiske og amerikanske mærkevarer er jo efterhånden så skyhøjt og det faktum at disse varer alligevel er produceret i fjernøsten på de selvsamme fabrikkker og sælges videre med ublu fortjenester, kan jeg kun opfordre prisbeviste forbrugere til at kikke nærmere på “kopiprodukterne”

Kineserne er knalddygtige og meget effektive. Dette har jeg ved selvsyn konstateret ved besøg i Kina.  TW Bents  ligger på  Taiwan. Deres hovedprodukter er liggecykler, mens anhængerne er en lille nicheproduktion.  De har tre modeller i programmet.

Folkene bag Convenience-I har helt klart kikket den amerikanske BOB anhænger godt efter i sømmene, og umiddelbart ligner den en kopi. Vi har trillet rundt med et eksemplar af slagsen de seneste måneder for at se om den påstand nu også er helt rigtig.

Afprøvning.
Anhængeren kommer adskilt og sammenklappet. Der følger en udmærket billedguide med, som tydeligt illustrerer hvordan den skal samles.  Det tager første gang omkring et kvarter og kan gøres helt uden brug af værktøj.
Finish og forarbejdning er noget grov og de enkelte dele passer ikke alle stedet, lige umiddelbart sammen, Selve rammen er lavet i billige firkant aluminiums rør.  Svejsninger er grove og malingen skaller flere steder af efter kort tids brug.
I bunden af rammen er loddet en hullet stålplade.  Lidt underligt er den loddet på undersiden. Jeg kunne godt forestillet mig at den efter nogen tids hårdhændet brug kunne gå løs. I sådan en situation ville det sikkerhedsmæssigt være bedre om den var loddet på oversiden.

Det medfølgende 16″ hjul er af billigste kvalitet med ringe lejer. Dækket er i nylon. Selve monteringen af hjul og skærm er lidt bagvendt da skærmen skal sidde uden på hurtigbespændet.  Det er svært at få det hele ordentligt spændt sammen. Et par ekstra skiver ville gøre underværker.
Skærmen fastspændes i den anden ende ved hjælp af et hurtigbespænd.  Der sidder en reflex på skræmen som ikke er meget bevendt da den peger 45 grader i vejret. Endvidere medfølger der en stor vimpel. Den kan heldigvis halveres i højden da eller svejer en del og kan genere andre cyklister.

Fastspændt efter cyklen kører og føles den umiddelbart som en Bob anhænger.
Lastes den til max vægten på de 30 kg, kan man tydeligt mærke at den vrider sig en del. Den er bestemt ikke så stiv som BOB anhængeren. I praksis med 10 – 15 kg baggage mærker men det dog ikke.  Ingen tvivl om at sløret sidder i bøsningerne.

Selve stikakselen og låsemekanismen fungere upåklageligt og er hurtigt og nemt at bruge.

Konklusion.
Finish og forbejningsmæssigt kan Convience slet ikke være med BOB anhængeren.  Men den har dog et par plusser. Den kan sammenklappes og selve befæstningen med de fjederbelastede skuer er meget gennemtænkt og fungerer rigtig godt.
Tages den yderst rimelige pris i betragtning er den et godt køb og med lidt modifikationer får du en yderst kompetent ethjulet anhænger som saktens kan tåle en tur offroad med fuld oppakning.  Og kender jeg kinerserne ret er der allerede en ny og forbedret version på vej.

For funktion giver vi anhængeren :

For prisen giver vi den :

Egenvægt 7.2 kg
Lastvægt: 30 kg
Pris ca. 1300,-

Se flere billeder her

Link til TW Bents
Link til forhandler

CYKELPORTALEN