CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Top 20 listen over de mest cyklistvenlige byer Top 20 listen over de mest cyklistvenlige byer
Verdens mest læste danske cykelsite Copenhagenize har netop offentliggjort listen over de bedste cykelbyer i verden... Top 20 listen over de mest cyklistvenlige byer

I disse dage afholdes den årlige VeloCity konference, som i år er henlagt til Dublin. I den forbindelse , har Copenhagenize offentliggjort listen over verdens mest cyklistvenlige byer. Ikke overraskende ligger København og Amsterdam stadig på de første pladser, tæt fulgt af Utrecht og Antwerben.

Tages det i betragtning at Danmark og Holland kan lukrere lidt på en kulturel og mangeårig tradition for at cykle i byen, er det imponerende at Oslo på kun to år er rykket fra en 19 plads til nu at være nummer 7. Også den ekstremt trafikale Paris gør store fremskridt og ligger nu nr 8 mod før nr 13.  Det samme gælder for Wien og Helsingborg som nu ligger henholdvis 9 og 10 mod før 12 og 18.

Vores tyske naboer er lidt frem og tilbage. Berlin er røget fra at være nr 10 nu til at være nr.15. Til gengæld stormer Bremen ind på en flot 11 plads med Bogota lige i hælene.  Både Taipei og Vancouver er nu også med på listen, formodentlig godt hjulpet på vej af al den fokus byerne fik i forbindelse med deres afholdelse af VeloCity konferencerne.  Listen har eksisteret siden 2011 og opdateres hvert andet år.

Link

 

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN