CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

The SMART Tire Company The SMART Tire Company
Sæt Mars dæk på din cykel The SMART Tire Company

Vi har tidligere omtalt de til NASA udviklede dæk, som ikke er dæk i traditionel forstand, der triller rundt oppe på Mars.

Fra Mars Explorer til cykel

Nu er firmaet bag, The SMART Tire Company klar til at sætte dem på cykler og noget ser ud til at det vil lykkes. Deres Kickstarter finansering har allerede nået mere end 5 gange deres mål og løber endnu nogle uger endnu.

Den generelle idé er, at i stedet for luft er indersiden af ​​dækket erstatter af en central fjeder, der er sammensat af en nikkel-titanium-legering, der grundlæggende er elastisk og kan absorbere stød og derefter vende tilbage til sin oprindelige tilstand. Komfortniveauet skal svare til et standard pneumatisk dæk.  Som på et almindeligt dæk er der en slidbane af gummi, som er aftagelig og kan udskiftes.

The Smart Tire Company hævder, at deres nye dæk i bund og grund kan være et livstidskøb. Slut med at skifte dæk hver sæson eller to. Den eneste vedligeholdelse det vil kræve er regummiering for hver 8000-12000 km, så ikke særlig ofte. Du kan også glemme alt om punkteringer. Selvom du slår et søm i, mister dækket ingen af ​​sine præstationsegenskaber.

I første omgang vil dækkene, kaldet METL, være tilgængelige i størrelserne 700 x 32, 35 og 38 mm og skulle veje 450 g for størrelsen 35c.

Er disse smarte dæk så den revolutione som firmaet hævder. Næppe selvom de afgjort har et potentiale, der dog næppe ligger hos cykeldæk. Disse er valgt fordi de er de nemmeste med hensyn til at demonstrere teknologien for et stort antal brugere.

For gravel, bikepackers og pendlere kan de gå hen og blive en no brainer – hvorimod de mere præstationsorienterede cyklister næppe vil tage det til sig. Den største ulempe pt for en større udbredelse, er at et sæt Smarttires koster godt kr. 3.500,-  Om de så vil tjene sig ind på længere sigt kan kun tiden vise…

Link

CYKELPORTALEN