CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST:  Zipp Tangente G40 XPLR TEST:  Zipp Tangente G40 XPLR
Vi har testet et graveldæk af de hurtige af slagsen TEST:  Zipp Tangente G40 XPLR

Zipp behøver ingen nærmere præsentation. De var blandt de første til at angribe hjulproblematiken på en meget videnskabelig måde hvor optimal aerodynamik er et af nøgleparameterne. En tilgang som alle andre betydende hjulproducentersiden har gjort dem efter.  SRAM har netop lanceret deres første dedikerede Gravel gruppe XPLR. Du kan læse vores reportage her.  Heri indgår også G40 graveldækket der er genstand for denne test.

Selvom Zipp primært er producent af hjulsæt, har de også nogle få dæk i deres program der komplimenterer deres hjulsæt. Zipp Tangente G40 XPLR er deres nyeste og et specifikt dæk til gravel. Naturligvis er det optimeret til Zipp egne hjulsæt men kan naturligvis bruges på alle andre hjul. Udseendemæssigt minder Tangente  G40 om dækkene fra Hutchinson, og det med god grund, da de er produceret af dem, men efter Zipp egne specifikationer. Således har det for et graveldæk en skyhøj TPI på 127 (Tread Pr Inches) der er udtryk for hvor fin dækkassen er vævet.  Jo højere tal jo mere eftergiveligt og blødt er dækket.

Specifikationer

  • Materiale: Aramid dækkasse med punkterbeskyttelse
  • Tubeless Ready, tube compatible
  • Features:  Brune Tan sider, Hookless kompatibel,
  • Mønster: Aggresive side knopper for greb og hurtigt rullende centersektion
  • Vævning: TPI: 127
  • Dimensioner: 700 x 40 mm ETRTO 40-622
  • Dæktryk: 30 til 65 psi
  • Vægt: 465 gram
  • Pris: set til kr. 549,-

Afprøvning
Zipp Tangente G40 fås kun i en’ størrelse 700 x 40 mm og vejer 465 gram hvilket placerer dem i den lette ende for den type dæk.  Dækket har som det næsten er kutyme idag med de brune tan wall sider. Der er nogle som siger at den slags sider skulle slides hurtigere, ikke noget vi har kunne eftervise. Dækket er uhyre let at tage af og sætte på og springer let på plads.  Det forudsætter dog at der bruges en gravel specifik fælg med en indvendig fælgbredde på min 19 mm. Kommer du under dette så skal der arbejdes en del med at få dækket på plads.

Zipp har valgt at udstyre dækket med et tæt mønster i midten og nogle større knopper ude i siderne. Dette for at gøre dækket letløbende på underlag som ikke er alt for tekniske. Alligevel kan det sagtens bruges på meget teknisk underlag pga. det meget lave dæktryk den kan køre med. De store knopper i siderne giver et rigtigt godt greb, specielt på løst grus  hvor det er lidt af en mester i sving.  Dækket er retningsbestemt.

Det tætte mønster i midten betyder at dækket er bedst på forholdvis tørt underlag. Mudder er ikke dens livret hvor det hurtigt pakker til.  Dækket er uhyre komfortabelt samtidig med at det er hurtigt, ofte to modstridende faktorer, men ikke i Zipp tilfæde. Ingen tvivl om at den høje TPI her er afgørende.  Slidstyrken er forbavsende god for et så blødt dæk og modstanden mod punktereinger ligeså, så længe de ikke udsættes for vådt føre og de djævelske flintesten.

Fordi dækket er så blødt og har et meget fint mønster sætter små sten sig let fast, men ryger som regel af når du igen kommer ud på mere fast underlag i tørt føre. Anderledes forholder det sig i regn hvor de sylespidse flintesten hvis de ikke bliver fjernet, lynhurtigt borer sig igennem og punkterer dækket. Et anelse mere luftigt mønster havde løst problemet, men primært et problem på danske grusveje som har de notorisk små flintesten. Altså ikke noget regnvejrsdæk.

Dækkets absolut stærke side er dens evne til at cykle med ekstremt lavt dæktryk vel og mærke i tubeless opsætning.  Zipp anbefaler 30 psi som det laveste men mellem 20 og 25 psi er ikke urealistisk selvom du naturligvis vil opleve nogle gennemslag, men uden at beskadigie hverken fælg eller dæk hvis hastigheden ikke er for høj. Det er sjældent du finder et gravel dæk i den bredde som kan det. Med så lavt et dæktryk, kan du faktisk cykle single tracks på din gravelcykel uden de helt store problemer og holde en væsentligt højere gennemsnitsfart end på en mountainbike. Denne tester har for længst sat mountainbiken på stald og bruger udelukkende gravelbiken til alle offroad aktiviteter.

40 mm bredde lyder ikke af meget i vore dage hvor normen efterhånden ligger på 45 mm og opefter på gravel dæk, men tages dækkets andre kvaliteter i betragtning, er det et rigtigt godt dæk som vil kunne monteres på de fleste gravelcykler også af ikke helt nyere dato.  Til gengæld for du nok et af de hurtigeste gravel dæk på markedet pt.

Konklusion
Er høj hastighed og fantastisk greb på næsten alle typer underlag det primære lidt på bekostning af komfort er Zipp G40 svære at komme uden om. Et af få gravel/cross dæk som performer optimalt med meget lavt dæktryk under 30 psi. Får vores varmeste anbefaling.

Link

CYKELPORTALEN