CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Zefal Adventure Cage TEST: Zefal Adventure Cage
Vi har testet en universal holder, velegnet til turcyklisten og bikepackeren. TEST: Zefal Adventure Cage

Som gammel cykelrotte er det en fornøjelse at se det enorme udvalg af perifert cykeludstyr affødt af gravel/bikepacking,  jeg ville have ønsket eksisterede da jeg gjorde mine barnesko ud i eventyrcyklingen, hvor man ofte selv måtte opfinde eller konstruere noget isenkram til sine helt egne specifikke krav.  Idag er der næsten frit valg på alle hylder.

Zefal Adventure Cage er en stor flaske/grej holder til rejsecyklisten

Fra cykelstel med stort set ikke andre beslag end til et par vandflasker er de fleste cykelstel idag udstyret med adskellige gevindfatninger på både stel og forgaffel.  Isæt triple mount bliver mere og mere udbredt og det afføder en række nye muligheder.

I junglen af lireting i højglanspoleret stål, aluminum og titanium, der koster kassen, har vi fundet et stykke tilbehør fra franske Zefal, der måske ikke ser så liret ud, men opfylder alt det du med god margen kan forlange af et stykke tilbehør der kan gøre livet lidt lettere som Bikepacker.

Zefal er et af de cykeludstyrsmærker der var været med meget længe.  De er hurtige til at tilpasse sig tidens udvikling og bedst af alt deres produkter har et fornuftigt prisleje, med fokus på gennemtænkte og pålidelige løsninger. Adventure Cage er en universalholder med fire huller til montering der hvor flaskeholderen normalt sidder, eller på forgaflen.

Specifikationer

  • Materiale: Forstærket sprøjtestøbte polypropylene fibre
  • Dimensioner: 81 x 94 x 230 mm
  • Vægt: 88 gram
  • Features: medfølgende fire bolte og velco strap
  • Maks last: nn
  • Pris: set til kr. 189,-

Afprøvning
Zefal Adventure Cage er en stor holder i sprøjtestøbt polypropylene med en stor vinklet aflastningsflade nederst. Den har fire monteringshuller og der medfølger tre 5 mm umbraco skruer. De fire huller betyder at holderen kan monteres i forskellige positioner. Den kan sagtens benyttes med kun to af dem,  men skal du laste mere end godt en liter vand, er det tilrådeligt at benytter min tre af beslagene. Da holderen ikke har nogen gribearme som almindelige flaskeholdere, holdes en vandflaske på plads med den store velcrorem. Zefal anbefaler den til flasker med en diameter mellem ø66 til ø92.

Det gør den ideel til de populære Nalgene vandflasker med skruelåg, der er udbredt blandt vandrefolket. Men også en stor vand- eller vinflaske fra supermarkedet finder plads.

Der er intet i vejen for at benytter den til meget andet  f.eks kogegrej, en sovepose eller et liggeunderlag. Her kan du supplere med ekstra remme der snildt monteres i de seks store udskæringer på holderen. Fordi den har den store vinklede platform bliver tingene altid siddende samme sted og kan ikke glide ned.

Konklusion
Med Zefal Adventure Cage får du en stor universel anvendelig holder til montering både på stel og forgaffel der kan understøtte det meste som Bikepacking folket efterspørger, lige fra store vandflasker til campinggrej.

Link

CYKELPORTALEN