CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

Xtreme er det tyske cykelvarehus Rose Versand eget cykeltaskemærke i den prisrimelige kategori. Vi har testet Easybag Mo-2XL som er en taske der monteres...

Xtreme er det tyske cykelvarehus Rose Versand eget cykeltaskemærke i den prisrimelige kategori. Vi har testet Easybag Mo-2XL som er en taske der monteres ovenfor bagagebæren.  I sin grundudformning rummer den 15 liter, men den har et par smarte detaljer som udvider dens kapacitet betragteligt.

Tekniske data

  • Materiale:Vandtæt 600 polyster
  • Dimensioner: 40x24x18 (40x39x37)
  • Vægt: 1100 gram
  • Farve: Sort/grå
  • Volumen: 15 (17 til 27,5) liter
  • Pris: kr. 307,-

Afprøvning
Tasken monteres på bagagebæren med tre velcostrips, to på tværs som holder tasken på plads og en mindre strap som forhinder den i at glide frem eller tilbage. Tasken er foret i bunden og i siderne.   Tasken har en bærehåndtag og en aftagelig skulderrem. Hele oversiden kan åbnes med en lynlås. Her sidder også en lynlås som udvider volumen fra 15 til 17 liter ved at gøre tasken lidt højere. På oversiden er der et justerbart elastiknet til  placering og ekstra ting.  På hver side er to lynlåslommer som åbnet bliver til to sidetasker. Det udvider den totale volumen til 27,5 liter. De fæstnes nederst på bagagebæren ved hjælp af af to medfølgende gummistrips. Der er refelkser på siderne og bagpå. Her er også gjort plads til en lille påsyning hvor man kan sætte en lille baglygte.  Som en ekstra sikkerhed mod regn og vand medfølger et vandtæt overtræk som også dækker de to små sidetasker når de er i brug samt endnu en lille bærerem.
Ibrugtagning er lige ud af landevejen og til dagligdagsbrug lærer man hurtigt at sætte pris på tasken.  Vægtfordelingen er god og den er tilstrækkelig stor til at man kan have en mindre PC er med samt lidt tøj og andre fornødenheder.  På vej hjem kan man benytte de to sidelommer til indkøbsvarer. Tasken er oplagt til cykler med små hjul som f.eks. foldecykler som ofte ikke har tilstrækkelig højde til at de traditionelle tasker kan monteres. Selve forarbejdningen er for en taske i den prisklasse langt over gennemsnit.

Konklusion
Easybag er en meget velfungerende cykeltaske  med en stor og alsidig anvendelighed lige fra de daglige ture til små weekendture med minimal oppakning.

Link

CYKELPORTALEN