CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Trek Checkpoint SL 5 TEST: Trek Checkpoint SL 5
Checkpoint er Treks første "rigtige" gravelbike. Isoleret set er rammen fremragende... TEST: Trek Checkpoint SL 5

Er en gravelbike ikke bare en crosscykel i ny indpakning ? Ikke helt, hvor crosscyklen har sit udgangspunkt i landevejsraceren med stejl geometri og maksimalt 32 mm brede knopdæk, er en gravelbike noget mere alsidig. Den har en mere afslappet geometri (læs oprejst)  og mulighed for forskellige dækbredder og hjulstørrelser der  minder mere om en i MTB end en decideret landevejscykel. Det betyder at den som udgangspunkt er mere behagelig og omgængelig at køre langt på i afvekslende terræn i modsætning til en crosscykel som for mange hurtig vil blive en noget anstrengt affære. Samtidig har de fleste producenter idag indset at alt i fittings og beslag, fra skærme til bagagebærer og Bikepacking tasker, er vejen frem til den eventyrlige cyklist hjerte.

Trek Checkpoint SL 5 er Trek første rigtige Gravelbike, selvom slægtskabet med de øvrige modeller ikke fornægter sig. Længe før det blev moderne med kulfiber, har Trek fine OCLV kulfiberramme sat standarden. OCLV er Treks patenterede og mere end 25 år gamle teknologi. Det står for Optimum Compaction Low Void og refererende til deres patenterede proces. I korthed er det Trek proces på hvordan de tilskærer, støber, opvarmer og komprimerer deres kulfiber. Der er der idag også mange andre der gør på en lignende måde, men når materialer skal være militær specificeret, så koster det, da der skal opretholdes et hav af godkendelser og løbende verificeringer. Dette er en af grundene til at Treks OCLV rammer ligger i den høje ende prismæssigt.

Checkpoint kommer i to udgaver med samme geometri. Topmodellerne med rammer i OCLV kulfiber og entry modellerne med rammer i formstøbt aluminium. Checkpoint leveres i forskellige udstyrsvarianter og som et løst rammekit. Til denne test har vi haft toprammen med en komponentpakke fra Shimano 105 ude på sporet.

Flere billeder af testcyklen her

Specifikationer

  • Stel: 500 Series OCLV Carbon, IsoSpeed
  • Forgaffel: Checkpoint Carbon Disc
  • Hjul: Bontrager alu lukkede lejer, 12 mm aluaksel, centerlock, Bontrager Tubeless Ready
  • Dæk: Schwalbe G-One Allround 700c35c
  • Skiftegreb: Shimano RS505, 11 gear
  • Forskifter: Shimano 105 FD-5801, til studsmontering
  • Bagskifter: Shimano 105
  • Kranksæt: Shimano 105, 50/34 (kompakt)
  • Krankboks: BB90
  • Kassette: Shimano HG800 11-34, 11 gear
  • Kæde: Shimano HG600, 11 gear
  • Sadel: Bontrager Montrose Comp
  • Sadelpind: Bontrager Ride Tuned seatmast cap, 10 mm offset
  • Styr: Bontrager RL IsoZone VR-CF, 31,8 mm
  • Styrbånd: Bontrager
  • Frempind: Bontrager Elite, 31,8 mm, 7 grader m. beslag til computer og lygter
  • Headset: Integrerede lukkede lejer, 1 1/8″ øverst, 1,5″ nederst
  • Bremsesæt: Shimano RS505 hydrauliske Flat Mount-skivebremser
  • Vægt: 56cm – 9.60 kg
  • Vægtgrænse: Den maksimalt tilladte vægtbelastning for denne cykel (totalvægt cykel, cyklist og last) er 125 kg.
  • Størrelser: 49, 52, 54, 56, 58 og 61 cm
  • Pris: kr. 24.499,-  (Rammekit kr. 15.999,-)

Afprøvning
Checkpoint Sl-5 fremstår ret neutral i en blå/grå farve med enkle stafferinger. Finish og forarbejdning er som altid fra Trek helt i topklasse, hvor stellet med sine bløde former og glatte lakering får et nærmest organisk udtryk.  Der er flere interessante detajler på rammen som skiller den ud fra andre. Trek har valgt en geometri der ligger tæt op af deres Boone og Crockett cykelcrossere, med næsten samme akselafstand og rækkevidde samt kædestagslængde og hovedrørsvinkler. For at gøre cyklen noget mere omgængelig offroad, er krankboksen sænket op til 8mm afhængig af valg af størrelse. Desuden er fremløbet på forgaflen gjort længere. Det overdimensionerede skårrør er på undersiden behørigt beskyttes af en kraftig plade mod sten fra underlaget.

Men Trek har flere fif for ændring af køreegenskaber. Ved hjælp af en glideskinne kan baghjulet flyttes 15 mm fra 425 til 440 mm. Den korteste giver den mest sporty mens den længste gør cykel mere rolig og stabil, velegnet til gravel.

Trek har gjort det let da skivebremsebeslaget følger med så dens positon ikke skal efterjusteres. Det justerbare bagnav gør det også muligt at udstyre cyklen som singlespeed. Der er rigeligt med plads i rammen til brede dæk, helt op til 45 mm i 700C.  Det kan derfor undre lidt at man har valgt kun at sætte 35 mm på den, da det netop er de brede dæk som gør forskellen og som langt hen af vejen definerer hvad  en gravelbike er.

Også Trek’s IsoSpeed ​​hvor saddelrørert er isoleret i et flydende ophæng har fundet vej.  Lidt underligt har Trek ikke  benyttes princippet på forgaflen kendt fra deres andre modeller. Trek har alt i gevind til flere flaskeholdere, bagagebærer og skærme samt montage af en taske på overrøret. De er nydeligt kamufleret med små gummibøsninger når de ikke er i brug.   Trek er leveringsdygtige i deres eget Bikepackingsystem fra Bonetrager, men naturligvis kan andre fabrikater også bruges.

Checkpoint SL5 er en uhyre behagelig og letkørt cykel, hvilket gør den specielt god til langtur. Grundlæggende er den både let og hurtig i sit antrit, hviklet kun begrænses af de komponenter der sidder på den. I standardtrim med Schwalbe dækkene er den allround god både på asfalt og i skoven, men med udskiftning af dæk bliver fornøjelsen endnu større. Giv den et par hurtige og smalle landevejsdæk og du har en fuldblods komfortracer. Offroad skal vi over 40 mm før den rigtig viser sit potentiale. Den vibrations ophængte saddelpind har her en stor del af æren for den fine komfort.

Plus

  • Rammen
  • Vægten
  • Alsidig & velkørt

Minus

  • Komponentpakke
  • Dæk

Med Trek Checkpoint SL5 er det primært rammen som scorer toppoint. Vi har svært ved at forestille os nogen bedre gravelramme pt.  Desværre i vores øjne, har Trek valgt at prioritere landevej højere end gravel, hvilket afspejles i komponent pakken som primært er landevej/cross orienteret. Det syntes vi er synd og skam da Trek i forvejen har andre modeller i programmet der tilgodeser dette segment. Selvom Trek ikke direkte anbefaler 650B hjul, primært fordi krankboksen er sænket, prøvede vi alligevel at montere et sæt 650B x 47 hjulsæt der passer som fod i en hose på rammen da den har rigeligt med plads i både ramme og forgaffel og som også drager fordel af det asymmetriske kædestag. Kan man leve med den nu noget lave frihøjde omkring kranksættet, uden at det under normale omstændigheder bliver noget problem, så syntes SL-5 nu subjektivt at opføre og performe som de bedste 650B gravelbikes vi har testet.  Men også et sæt bedre og bredere dæk end de af Trek valgte Schwalbe G-One på 700C hjulsættet vil gavne den totale oplevelse.

Konklusion
Med Trek Checkpoint SL 5 er det først og fremmest rammen som brillerer. Set isoleret er den intet mindre end fremragende, og er i vores termer en af de absolut bedste gravelbike rammer lige nu.  Som løst rammekit får den vores varmeste anbefaling, mens den som Trek specificerede model forholder sig mere Status Que.

Link

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN