CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Spinergy GX 650B TEST: Spinergy GX 650B
Fiberegeren lever stadig og har det godt. Vi tester seneste 650B GX gravel hjulsæt fra Spinergy. TEST: Spinergy GX 650B

Spinergy  blev grundlagt af Rafe Schlanger i 1990. Med en baggrund som udviklingsingeniør i bagagen hos Cannondale, var hans første produkt det patenterede  Rev-X kulfiberhjul med fire flade dobbelteger i kulfiber. Mario Chippollini var den mest prominente cykelrytter for den tid, der benyttede disse hjul som var de første, før Dupont/Specialized trispoke hjulet begyndte at dominere. Rev-X levetid var dog kortvarig da de blev forbudt af UCI efter en række uheld hvor de knivskarpe eger lemlæstede flere rytteres hænder. Nogle år efter kom Spinergy på banen med deres bøjelige fibereger hvis store styrke og vibrationsdæmpning, har gjort dem til mange brugereres favorit hjul. Et niche område hvor hjulene har fået meget stor udbredelse er blandt kørestolsbrugere som belaster et hjul på en helt anden både. Spinergy har idag et stor palette af cykelhjul i forskellige prisklasser med deres PBO teknologi. Flere andre har forsøgt sig med lignende teknologier, men har aldrig rigtig opnået samme succes som Spinergy. Genstanden for denne test er deres GX Gravel serie der fås i størrelserne 700c og 650B. . Alle Spinergy hjulsæt er UCI godkendte.

Hvad er PBO ?
PBO står for Polyphenylene Bensobis Oxazole og er en slags fiberreger vævet sammen af 30.000 individuelle tråde til en’ eger. Den er 3 gange stærkere end en rustfrit stål eger, men kun med den halve vægt. Det betyder at rotations vægten bliver mindre end på et traditionelt hjul. Ideen eller princippet ved at bruge en eger som ikke har nogen indre stivhed kan best sammenlines med en tennis ketcher, hvor hjulet har en fjedrende virkning når det belastes kraftigt ved kørsel over bump, og hermed skulle gøre det mere komfortabelt mens det stadig altid vil søge tilbage til sin opspændte tilstand og herved bevare sin rundhed. Den største fordel ud over den lave vægt og større styrke, er at hjulet effektivt dæmper små vibrationer i at forplante sig videre op til rytteren. Der er delte meninger om det har nogen virkning i forhold til traditionelle egeropspændte hjul.

Specifikationer

  • Fælg: Asymmetrisk Aluminium 20 mm høj indvendig bredde 24 mm, udvendig 28 mm
  • Eger: 24 PBO lige opspændt for, et kryds bag
  • Nav:  Spinergy med lukkede industrilejer 12 mm thru aksler
  • Kasette: 11 speed SRAM/Shimano ( Fås også til SRAM XDR)
  • Farver: Sort/Rød
  • Vægt: 1.410 (1.370 gram)
  • Pris: godt kr. 5.800,-

Afprøvning
Standard leveres hjulet med sorte eger og en enkelt rød eger der i kombination med den røde staffering på fælgen givet hjulet sit særlige udtryk. Der følger  en lille manual med og den specielle nøgle til at spænde niplerne med. Mod en merpris kan hjulet leveres med andre farvede eger. Hjulene er asymmetrisk opspændt.  Forhjulet har 24 eger hvor skivebremsiden er lige opspændt mens den modsatte side er med kryds. Baghjulet har kryds i kassettesiden og ligeopspændt i  skrivebremsesiden. Denne kombination giver det bedste kompromis mellem vridningstabiltet og lav vægt.

Ud over de tykke PBO eger er det første man bemærker en usædvanlig bred fælg. Med en udvendig fælgbredde på 28 mm og en indvendig på 24 mm minder de mere om mountainbike fælge. Det betyder at der kan monteres  de helt brede dæk helt uden problemer både med slange og som tubeless. Således var det helt uproblematisk at sætte det 54 mm Pirelli dæk på. Naturligvis kræver det at rammen har den nødvendige frigang for at få plads til dem, hvilket mange 650B gravel rammer efterhånden har.

GX Gravel er en af den slags hjulsæt som giver en afgørende forskel. En forskel som er lidt svær at forklare, men som mærkes når man skifter tilbage til et mere traditionelt hjulsæt med eger vel og mærke på de samme dæk. Hjulsættet  er for dem som gerne vil have en lidt mere eftergivelig køreoplevelse, som er mest udbredt på meget stive rammer.

For dennne tester har Spinergy GX650B hjulsættet været lidt en tur ned af memory lane. Dengang i halvfemserne havde jeg en mega stiv og næsten  uudholdelig Cannondale Aluramme som ved montage af et sæt Spinergy hjul blev forvandlet til en helt anden og behagelig køreoplevelse. Det er mange år siden og der er sket rigtig meget på ramme området mht til eftergivelighed og komfort, men Spinergy står for mig stadig som noget helt særligt, der efter denne test kun er blevet yderligere forstærket.

Det er svært at finde et lettere hjulsæt i denne prisklasse som i den grad forstærker oplevelsen ved brug af de helt brede gravel dæk på en uaffjedret gravelramme til en sand helhedsoplevelse. Det hele bliver bare en smule mere harmonisk og behageligt specielt over lange afstande, også lastet som Bikepacker, uden på nogen måde at blive den sejlende og vuggende fornemmelse der ofste opleves når der køres med lavt dæktryk formår. Samtidig bibeholdes den lave rullemodstand og hurtigheden stadig i antrittet. Spinergy er et af få hjulsæt på markedet der kombinere det bedste fra de fra flere modstridende parametre: komfort,  stivhed,  antrit og lethed.

Plus.

  • Let
  • særlig køreoplevelse

Minus

  • specialeger
  • reparation

Konklusion
Spinergy GX 650B er et af de letteste gravel hjulsæt på markedet under de 6.000 kr som tillader de helt brede gravel dæk over 50 mm. Samtidig får du en egerteknologi der giver en uhørt komfortabel oplevelse ude på sporet uden at gå på kompromis med den vertikale stivhed ved at cykle med minimalt dæktryk.

Link

CYKELPORTALEN