CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Sigg Hero TEST: Sigg Hero
Sigg Hero vil tage kampen op med Camelbak Podium og Specialized Purist. TEST: Sigg Hero

Her på Cykelportalen har vi længe anset Camelbak Podium og til dels også Specialized Purist vandflaskerne for at være nogle af de bedste drypfri og let doserbare vandflasker på markedet.

Nu vil Sigg blande sig i dette selskab med deres nye Hero vandflasker. Ligesom mange andre schweiziske brands behøver Sigg heller ikke nogen nærmere præsentation. Siden 1908 har de produceret drikkekrus, kander og vandflasker. Deres legendariske aluminiums flasker har de fleste stiftet bekendskab med på campingturen og som brændstoftank til stormkøkkenet.

Hero er et helt nyt produkt og en cykelspecifik vandflaske. Den fås i to størrelser, 0,5 og 0,6 liter hver i fem forskellige farver. Den har en selvlukkende drikketud, som kun åbner når man trykker på flasken. De er udført i polypropylene og er estrogen og fosfatfri. De tåler en tur i opvaskemaskinen.

Specifikationer

  • Dimensioner: 0,5l (Ø7,3 x 20,7),  0,6l (ø7,3 x 24,1)
  • Volumen: 500 ml og 600 ml.
  • Vægt: 93 g og 113 gram
  • Features: Tredelt rensbar drikketud, kompatibel med andre Sigg produkter
  • Farver: Transperant, Grå, Blå. Rosa, Grøn
  • Pris: mellem kr. 89,- og kr. 129,-

Afprøvning
Vandflasker flest er rent designmæssigt ikke noget at råbe Hurra for, men med Sigg Hero har cykelflasken fået et stilfuldt og rent design i flotte farver som vil klæde de fleste cykler. Den store model har endvidere et lækkert skridsikkert gummibånd på midten. Trods farverne kan man altid se hvor meget indhold der er i flaske. Ved at opbygge toppen i tre dele passer  den på flere af Sigg andre modeller. Når gummituden er trukket ud, er flasken åben men der kommer ingen vand ud med mindre du trykker på flasken.Tuden er i et dejligt behageligt og blødt materiale.  Vandmængden er ret begrænset i samenligning med konkurrenten Podium. Den store flaske er bedst da den er en smule blødere og herved lettere at trykke på.  Det helt store fordel af drikketuden kan trækkes helt ud for rengøring eller udskiftning, så man ikke behøver at købe et helt låg hver gang. Et lidt større vandvolumen pr tryk ville være ønskeligt, men ellers kun lovord for disse nye flasker, hvis modulopbygning gør dem mere langtidsholdbare end konkurrenterne.

Konklusion
Sigg Hero er et godt bud på en drypfri flaske. Dens stilfulde farvevalg og design sammenholdt med den modulopbyggede drikketud som kan rengøres er et stort plus.

Link

 

 

CYKELPORTALEN