CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Shimano SH-ME501 TEST: Shimano SH-ME501
ME5 MTB skoen fra Shimano er blevet opdateret med BOA og en fremragende sål. En dejlig, behagelig og let MTB sko. TEST: Shimano SH-ME501

Cykelgiganten Shimano er leveringsdygtig i stort set alt relateret til cykling, ud over deres primære forretningsområde som naturligvis er cykelkomponenter til alle typer cykler fra landevejsracer til elcykler.  Men cyklisten skal også klædes behørig på, hvad big S også er leveringsdygtig i deres omfattende Lifestyle Porgram. MTB skoen ME5 er en gammel kending. For cykelåret 2019 har den fået en gevaldig overhaling og hedder nu teknisk ME501 men er stadig overordnet ME5. Hvor svært skal det lige være ?

Specifikationer

  • Materiale: Forstærket syntetisk læder for øget beskyttelse og stor pålidelighed.
  • Lukke: Boa® L6 dial for hurtig og præcis mikro justering i kombination med  Velcolukke til forfod.
  • Sål: MICHELIN® high-performance, med dobbelt sål for øget følsomhed, vedhæftning og stabilitet, Eftergivelig midter sål “TORBAL” som giver naturlig bevægelighed på nedkørsler.
  • Vægt: 382 gram (st 42)
  • Farver: Sort/Rød og Gul/Sort.
  • Størrelser: 38, 39, 40, 41, 42, 43, 44, 45, 46, 47, 48, 49, 50
  • Pris: Set til mellem kr. 960,- og kr. 1140,-

Afprøvning
ME5 modellen der har været i Shimano programmet i en del år, har for 2019 fået en større overhaling. De tre velcolukker er nu erstattet af det kendte og meget udbredte Boa snørresystem og en enkelt velco rem i i næsen. Sålen er udviklet i samarbejde med Michelin. Den er todelt og har et fremragende greb og ikke mindst slidstyrke. Denne kombineres med Torbal midtsålen som har en større vandret eftergivelighed end normalt for MTB sko. Dette skulle angiveligt give bedre bevægelighed og kontrol for rytteren specielt på tekniske nedkørsler hvor man ofte bevæger sig meget for at holde balance i cyklen. Selve udskæringen til klampen er større og længere end normalt for bedre og øget justering af klampen. Bruger du Shimanos egen SPD klampe, er den fuldt forsænket, men fungerre nu også upåklageligt med f.eks  Crankbrother og Time. Skoen er temmelig ukritisk mht til valg af pedaler og fungere lige godt om de er åbne eller med stor trædeflade

En ting jeg altid har sat stor pris på ved Shimano sko,  er at de passer til almindelige fødder og at størrelserne er konservative og passer, i modsætning til de mange ekstremt små og smalle italienske cykelsko. Har du problemer med en bred forfod går du aldrigt galt med et par sko fra Shimano. Tilmed fås flere modeller i en ekstra bred udgave, hvis der er behov for dette.

Ikke alle er lige begejstrede for det idag meget udbredte Boa snøre lukke, men funktionaliteten fejler ikke noget og deres NoFuss garantisystem, hvor man får ombyttet lukket og snøre hvis der opstår de mindste problemer. Garantien fungerer helt uafhængig af skoproducenten.  Kombinationen af et velcolukke foran som i langt de fleste tilfælde kun skal justeres en’ gang, herefter klares resten med Boa hjulet.  Ventilationen er i top, så på de varme dage er sjældent noget problem med for varme og svedige fødder. Nogen vintersko bliver den aldrig, hertil er den for ventileret, men fungerer ok, tidligt forår/sent efterår med et overtræk eller et par kraftige vindtætte strømper.

Den forholdsvis bløde mellemsål skal de fleste nok lige vænne sig til, da det er en del anderledes fra de ofte meget stive MTB sko. Den store eftergivelighed i kombination med en lav støtte omkring anklen,  kan for nogle måske syntes som manglende kontrol, men der går ikke lang tid før man forstår at udnytte det på tekniske nedkørsler til bedre kontrol af cyklen. Ens ben føles ikke i samme grad låst og fikseret til skoen og ME5 føles subjektivt slet ikke som en typisk cykelsko. Den er uhyre let og behagelig at have på, uden nogen hard spots for sarte fødder og for den sags skyld ben. Det svarer lidt en smule til samme effekt der opnås med et sæt pedaler/klamper med stor frigang/flow. Forskellen er her, at selve klampen og forfoden har fuldt ud samme stivhed som andre gode MTB sko.

En fin detajlje er den asymmetriske opbygning ved anklen hvor den er højere ind mod cyklen.  Sål og slidstyrke er over gennemsnit, mens selve skoen hurtigt kommer til at se noget slidt ud på oversiden. Nogle af syningerne på testskoene var ikke helt optimale og vil over tid garanteret gå op. Det kan muligvis være et isoleret tilfælde da vi ofte oplever at de produkter vi får til test er prototyper eller tidlige produktions eksemplarer.  Ud over den neutrale sorte farve, fås ME5 også i en skrigende gul til show off drengene.

Shimano ME5 er en god MTB sko hvis største force er dens komfort, konservative størrelser og en fremragende sål.

Konklusion
ME5 er en fin mellemklasse MTB sko tænkt til allround brug hovedsagligt i de tørre og varme måneder. Dens fine pasform vil være uproblematisk for stort set alle fødder, da den er bred og konservativ i størrelserne. Den er behagelig at have på og har en fremragende slidstærk sål. Et godt køb.

Link

 

CYKELPORTALEN