CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Restrap Race Top Tube Bag Short TEST: Restrap Race Top Tube Bag Short
En velsiddende minimalistisk overrørstaske til de mest nødvendige fornødenheder. TEST: Restrap Race Top Tube Bag Short

Restrap er et forholdvis nyt engelsk cykelbrand etableret i 2014, hvor de lancerede deres Loader-sadeltaske med snørebånd sammen med CarryEverything-serien af tasker. Deres design og ikke mindst deres gennemførte workmanship fik snart en stor fanskare. Deres omfattende produktprogram udvides næsten årligt og tæller idag mere end 80 forskellige produkter lige fra de små simple ting som fastspændingsremme til Custommade cykeltasker.  Virksomheden har idag godt 40 ansatte og har netop modtaget Kings Award Enterprise for Leeds-baserede cykel producenter.

Cykelportalen tester en minimalistisk overrørstaske fra Restrap

Race Top Tube Bag Short er den seneste og mindste i deres Race-serie af lette og hurtige designs, der henvender sig til ultraudholdenhedsatleter og folk, der ønsker at holde vægten af deres oppakning på et minimum.

Specifikationer

  • Materiale: vandtæt X21 body stof og gul 210 Denier Nylon indvendig
  • Features: netlomme, vandtæt lynlås, strap til mobiltlf, lomme, bolt og strap
  • Dimensioner: 240 mm x 120 mm x 45 mm
  • Volumen: 1,2 liter
  • Vægt: 115 til 120 gram
  • Pris: set til kr. 549,-

Afprøvning
Restrap Race Top Tube Bag er som alle øvrige Restrap produkter håndværksmæssigt helt i top, både materiale-  forarbejdningsmæssigt. Tasken er den mindste i serien og kun 45 mm bred, hvilket er dens absolut største fordel. To små netlommer samt et stort rum med adgang via vandtæt lynlås med en stor orange farvet lynlåsstrap.  Tasken fæstnes til styrfittingen via en elastikrem samt enten bolt on eller med en lille strap rundt om overrøret. Bolt On er ikke meget bevendt selvom der er 4 huller at vælge imellem, da næsten alle producenter placerer deres Bolt On bøsninger forskelligt. Tasken er på indersiden gummiforet og sidder urokelig fast både med rem og bolton.

Størrelsemæssigt er den Spot On fordi den er smal og derfor aldrig kommer i kombolage med dine knæ når du cykler. Der er pænt plads til en mobiltelefon, lidt lappegrej, et multiværktøj samt et par energibarer i hver netlomme. Lynlåsen går let op og i uden at skulle holde igen.

Er den mindste udgave ikke nok findes to tilsvarende modeller der er lidt længere og med mere volumen. Short modellen vil fremover være referencen for denne tester. Dens smalle bredde og urokelige og hurtige montering gør udslaget.

Konklusion
Kan du leve med den forholdvis beskedne størrelse, er den lille taske fra Retrap afgjort en af de bedre på markedet. Den sidder urokkelig fast og den smalle design gør at den aldrig kommer i kambolage med dine knæ. Får vores varmeste anbefaling.

Link

 

CYKELPORTALEN