TEST: Rapha Classic Jersey
BEKLÆDNINGCYKELTØJTEST 14. juni 2021 CYKELPORTALEN
Classic Jersey var det første produkt Rapha lancerede for snart 17 år siden. En cykeltrøje der på mange måder vendte op og ned på hvordan en god “no nonsens” cykeltrøje skal konstrueres.
Mange har forsøgt at gøre Rapha kunsten efter, men ingen kommer rigtigt i nærheden af den. Nu har de udviklet en version 2 der umiddelbart ligner forgængeren, men nu som det første produkt fra Rapha inkluderer genbrugsmaterialer. En politik de over tid vil indføre på flere af deres produkter.
Specifikationer
- Materialer: Merino RPM150, 64 % Polyester, 36 % Merino
- Features: 3 ryglommer 1 lynlåslomme med ledningsgennemføring
- Størrelser: XS, S, M, L, XL XXL
- Farver: hvid, grøn, rød, violet, blå
- Pris: kr. 1.000,-
Afprøvning
Valg af cykeltøj er meget individuelt, hvor nogen foretrækker det iøjnefaldende og trendy, mens andre hellere vil cykle diskret rundt. Tilhører du den sidste gruppe er Rapha Classic Jersey et godt valg. For en trøje med et snit der giver masser af plads til at bevæge sig i, er Rapha Classic Jersey II usædvanlig behagelig at bære. Dette skyldes i vid udstrækning blandingen af polyester og Raphas proprietære merinould. Den fjerner sved på varmere dage, og er naturlig anti bakteriel. På køligere dage hjælper ulden samtidig med at holde dig varm. Perfekt til den omskiftlige danske sommer.
Komforten forstærkes yderligere ved anvendelse af limede sømme og en dejligt blød, høj hals. En trækledning på hver side forneden strammer den til din torso, mens den indvendige silicone strip holder den sikkert ind til dine cykelbukser.
Mange har forsøgt at kopiere for at opnå den samme klassiske stil der er umiskendelig Rapha. Diskrete farver med et armbånd i modsat farve med Rapha logoet fortæller alle at der er tale om en Rapha trøje. I modsætning til mange af kopisterne pakker Rapha Classic Jersey II ikke en hel bunke features ind i sin elegante form. Her er hvad du har brug for. De tre dybe lommer bagtil bærer komfortabelt fire energibarer, multiværktøj og minipumpe. For de mere værdifulde ting findes en lille vandtæt lynlåslomme med kabelgennemføring hvis du ynder at høre musik på din cykeltur.
Foran har trøjen en fuld lynlås med en kraftig vindtæt flap. Det er herligt at kunne lyne helt ned på de rigtigt varme dage. Selvom Rapha ikke anbefaler maskinvask har trøjen både overlevet dette samt håndvask uden at miste både farve eller facon. I den sammenhæng syntes den lidt høje pris mere end rimelig, da trøjen virker langtids holdbar.
Rapha Classic Jersey 2 fungerer rigtig godt over et meget stort temperaturområde fra tidligt forår til sent efterår, både alene eller med en svedundertrøje indenunder og en par løse ærmer på de koldere dage. Den fås forøvrigt også i en udgave med lange ærmer, der i vores optik syntes som et bedre valg her i landet. Materialet gør at du let kan rulle/trække ærmerne op når det er rigtigt varmt. Det høje indhold af uld betyder at en uventet regnbyge sjældent er det store problem i modsætning til rent syntetiske produkter, da uld i højer grad blokerer for vand uden at det går ud over åndbarheden.
Rapha Classic Jersey 2 er lidt af et stjerne produkt. Når du føst en gang har prøvet den har svært ved at forlige sig med meget andet. Eneste malurt i bægeret er for de typer som ønsker et ekstremt tætsiddende fit for at optimere vindmodstand. Men hånden på hjertet hvor mange er det egentlig i den virkelige cyklist verden der har brug for det.
Konklusion
Rapha har gjort et allerede næsten perfekt produkt endnu bedre ved at bruge genbrugs materialer. Kombinationen af uld og polyester er ideel til den omskiftlige danske sommer. Flot design, høj komfort og universel anvendelig. Så er det sagt. Får vores varmeste anbefaling.
Link