CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Nyttige dimser fra SKS TEST: Nyttige dimser fra SKS
Mangler du plads og beslag på din cykel. Vi tester Annywhere Adaptor og Cage Box fra SKS Germany. TEST: Nyttige dimser fra SKS

De fleste cyklister er nok bekendt med SKS Germany, når man gerne vil have skærme på cyklen enten fastmonteret eller som de mere løse typer til mountainbike og cykelcross. Ud over skærme er de også leveringsdygtige i værktøj og pumper samt en mængde forskellige tilbehørsdele. Til denne lille test kikker vi nærmere på to nyttige tilbehørsprodukter. Annywhere Adaptor og Cage Box.  Annywhere Adaptor er to nyttige beslag som fastmonteres med velcro og som gør det muligt at montere tilbehør som flaskeholdere, pumper og andet udstyr på rammer som ikke i forvejen er udstyret med den slags fittings. Cage Box er en vandtæt boks til værktøj og pumpe til montage i en standard flaskeholder.

Specifikationer

  • Cage Box 900ml
  • Materiale: Sort Plastik
  • Tilbehør: Inderpose
  • Vægt: 80 gram
  • Pris: Set til kr. 60,-

  • Annywhere Adaptor
  • Materiale: Plastic
  • Velcroremme: 250 mm, korte remme 80 mm kan købes som tilbehør
  • Montage: På rør op til Ø80 mm
  • Vægt: 20 gram
  • Pris: set til kr.80,-

 

 

Afprøvning
Cage Box tager udgangspunkt i en klassisk stor cykelvandflaske, som forøvrigt også kan bruges til samme formål, hvor drikketuden er erstattet af et lukket låg. Inden i boksen ligger en lille nylonpose som er god til at organisere alle stumper, så de ikke ligger og rasler rundt. Da den er 26 cm i høj, vil den ikke kunne finde plads på alle rammer.  Der er rigeligt plads i dunken til både et par slanger, værktøj , lappegrej og en minipumpe/luftpatron. Da dunken er forholdsvis stor, sidder den bedst fast med de klassiske flaskeholdere i metal hvor den øverste part kan klemme ind udhulningen på den ene side af dunken. Turcyklister og Bikepackere har ofte en ekstra dunk siddende på undersiden af skårøret. Her kan Cage Box i mange tilfælde ikke bruges, da den kommer i kambolage med dækket.

Annywhere Adaptor er to flaskeholder beslag med skridsikker gummi på bagsiden, der holdes fast af velcro. Standard leveres de med et 250 mm velcro bånd, der gør det muligt at montere dem på rør mellem 80 og 100 mm. Den overskydende velcro kan afklippes. Som ekstraudstyr kan købet 80 mm velcrobånd til f.eks montage på mindre rørdiameter. Holderne sidder bedst fast på runde rør pga den retvinklede udforming af gummibagsiden, men fungerer også på mere ovale og flade rør, bare man spænder velcro båndene ekstra stramt. Beslagene er lige velegnet til en ekstra flaskeholder som til en minipumpe. Til Bikepacking er de nyttige på cykler med forgaflen uden beslag. Også specialcykler som folde-  og liggecykler uden beslag kan have nytte af dem. Eneste svage punkt er unbraco skruerne som ikke er målfaste.

Konklusion
SKS Cage Box og Annywhere Adaptor er nogle udmærkede tilbehøreprodukter. Specielt velcrobeslage er nyttige for de cyklister som mangler fittings på cyklen til ekstra montage af diverse udstyr. Unbraco skruerne bør dog udskiftes.

Link

 

Del denne artikel...Share on LinkedIn
Linkedin
Tweet about this on Twitter
Twitter

CYKELPORTALEN