CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Musguard OMNI TEST: Musguard OMNI
Rul din cykelskærm ud. Vi har testet en sæt anderledes halvskærme fra Musguard. TEST: Musguard OMNI

Med det omskiftelige vejrlig vi oplever i Danmark i vinterhalvåret, er et sæt skærme til cyklen en næsten uundværlig ting. Men hensynet til æstetikken vejrer åbenbart højere,hvorfor løse halvskærme til cyklen, der er lette at tage af og sætte på, er ret populære specielt blandt mountainbike folket.  Musguard er et nyt take på et halv skærmsæt, der kan rulles sammen når de ikke er i brug og med en formbar udformning så de kan monteres på forskellige typer cykler.

Vi har testet et tidligt sæt OMNI  fra deres Crowdfunding kampagne.  Der er tale om et sæt sammenrulbare halvskærme til for- og baghjul.

Specifikationer

  • Vægt: 30/40 gram
  • Dimensioner:  8,5  cm x 39 cm/ 9 cm x 57 cm
  • Sammenrullet:  11 cm x 4,5 cm/ 14 cm x 5 cm
  • Materiale: Genbrugbart Polypropylene (PP), 0.8 mm
  • Farver: 8 forskellige
  • Pris: godt kr. 400,-

Afprøvning
Vores testeksemplar var i en skrigende orange farve, hvilket nok ikke er første valg for de fleste. Men du bliver i hvertfald set. Retfærdigvis skal det nævnes af der er 8 andre mere afdæmpede farver at vælge imellem.  Skærmene ankommer tæt rullet sammen.

Udrullet kommer de forskellige guidelines til syne som skærmene skal bukkes efter. Kan det virkeligt holde ! ,var min første indskydelse da jeg så de halvt gennemskårne bukkelinier.  Men indtil videre har de holdt stand. Der skal virkelig arbejdes med de forskellige bukninger før skærmene får sin ønskede form.

Princippet er at skærmene bukkes efter linierne og herefter monteres ved hjælp af de to velcro remme med silicone der sidder i enden. For forskærmens vedkommende monteres den på skrårøret. Mens den for bagskærmen kan monteres på to måder, enten oppe på saddelpinden med remmene bukket opad eller bukkende nedad og trukket gennem skårstagene. Dette fungerer kun hvis rammen er udstyret med en stiver mellem stagene da skærmen skal hvile på denne.

Forskærmen sidder upåklageligt fast mens bagskærmen er mere løs og vuggende i det, specielt ved montage på saddelpinden. Vælger du en variant med den store bredde betyder det mindre da den rigeligt dækker for dækket også selvom den sidder en smule skævt.

Forskærmen er universel anvendelig til montering både for og bag på cykler med smallere dæk som landvejs eller cross cykler.

Materialet har en slags memory effekt, hvorfor det er tilrådeligt at rulle dem sammen når de ikke bruges. Det gør at materialet bebeholder sin fleksiblitet og stivhed. Dette gøres helt uden strips da der er to udfræst riller som passer ind i hinanden.

For dem som syntes skærme kun er et nødvendigt onde når vejret virkeligt viser sig fra sin dårligste side, er de oplagte da de kan rulles uden om overrøret på rammen når de ikke er i brug. De dækker tilstrækkeligt mod at få skidt på ben og ryg, men som andre halvskærme vil cyklen stadig blive smurt ind i mudder.

Konklusion
Musguard er et sæt anderledes halvskærme, der kan sammenrulles og som fungerer forbavsende godt trods deres lidt aparte og specielle udformning.

Link

 

CYKELPORTALEN