CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: MET Allroad TEST: MET Allroad
Allroad er som navnet antyder en hjelm til alle cykelformål. Den er velfungerende med god pasform og en fornuftig pris TEST: MET Allroad

MET har netop lanceret deres nyeste top landevejshjelm med superlativerne “hurtigere end nogensinde”. Men om det nogensinde har nogen større betydning for størstedelen af os dødelige langsomme cyklister er tvivlsomt. Men mindre kan også gøre det med MET Allroad der er genstand for denne anmeldelse. Den er ikke  toppen af kransekagen, men en yderst kapabel cykelhjem der kan bruges til alle former for cykling.

Specifikationer

  • Materiale: IN-MOULD polycarbonate shell with shock-absorbing EPS liner shell
  • Justering: Ponytail compatible SAFE-T E-DUO adjustment system on the back of the head
  • Features: Aftageligt visir
  • Baglygte med to funktioner
  • Ventilation:  16 stk
  • Sikkerhed: CE/ EN 1078 godkendt
  • Reflekser: 2 stk bagerst
  • Udtagelig håndvaskbare pads
  • Størrelser: Small, Medium, Large
  • Farver: 6 forskellige
  • Vægt: mellem S : 245 M: 265 g  L: 285 gram
  • Pris: set til kr. 599,-

Afprøvning
Met Allroad er en nydelig hjelm med et ikke for stort aftagelig visir. Designet er primært til landvej, gravel og cross, men der er nu intet i vejen for at bruge den til alle former for cykling.
Remsystemet er traditionelt system med klik lås under hagen.  Justersystemet i nakken kan flyttes op og ned i tre step mens selve justeringen i nakken foregår med en drejehjul som har indbygget baglygte der fødes at et lille udskiftligt 2032 cellebatteri. Indvendig er hjelmen foret med en stor aftagelig pude i midten og en mindre  foran.

Et stort plus er det aftagelige visir som er så tilpas lille at det ikke skæmmer helhedsindtrykket og alligevel afskærmer tilstrækkeligt mod sollys. Specielt brillebrugere vil sætte pris på det og slippe for at skulle ud og købe solbriller Samtidig er det et af det mest smart aftagelige  visir vi længe har set. Ventilationen er rigelig med god cirkulation igennem hele hjelmen oppe i toppen.  Hjelmen er primært til ret brede runde hoveder. Den sidder godt og mærkes ikke i dagligt brug. Eneste minus er et fluenet og MIPS, men i den prisklasse er det svært kræve.  Den lille lygte i justerspændet er en god ide og en ekstra tryghed at have hvis man kommer hjemmefra uden lys og bliver fanget af tusmørket. Alt i alt en fin allround hjelm som heller ikke koster en formue at genanskaffe når den skal udskiftes efter styrt.

Konklusion
Met Allroad er en rigtig god hjelm med fin pasform og funktionalitet til langt de fleste formål. Hjelmen er lige velegnet on- som offroad. Kun det manglede MIPS  kan måske afskrække nogen. Det kan prisen så tilgengæld ikke.  Et godt køb

Link

 

 

CYKELPORTALEN