CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Kona Libre DL TEST: Kona Libre DL
Kona Libre DL er et brag af en offroad cruiser. Dens primære målgruppe er Bikepacking cyklister som først og fremmest cykler Off the Beaten... TEST: Kona Libre DL

Canadiske Kona kan i år fejre 30 års jubilæum. De er stadig et familieejet foretagende, hvis grund DNA er dybt forankret i mountainbikesporten. I mange år var det fortrukne materiale stål, et materiale der stadig benyttes flittigt, men som har fået følgesskab af både, aluminium, titanium og senest også kulfiber.

Libre er Konas første Allbike, All Surfaces cykel som de selv kalder den. Jo kært barn har mange navne, men de fleste kalder vist sådan en fætter en gravelbike nu om stunder. Libre fås i to udgaver, begge med samme ramme og forgaffel i kulfiber. Libre DL, der er topmodellen, og genstand for denne test, er med SRAM 1×11 drivetrain og 700 C hjulsæt, mens Libre er med 650B hjulsæt og Shimano 2×11 drivetrain.  Senere på året skulle den angiveligt også blive udbudt som løst rammekit. Det var hvad vi fik oplyst på Eurobike Media Days.

Specifikationer

  • Ramme: Kona Race Light Carbon
  • Forgaffel: Kona Verso Carbon Touring
  • Hjul: Easton EA 70AX 700c
  • Kranksæt: SRAM Force 1
  • Gear: SRAM Force 1 11spd
  • Bremser: SRAM Force 1 Flat Mount 160mm
  • Sadelpind: Kona Thumb w/Offset
  • Styr: Kona Road Bar
  • Frempind: Kona Road Stem
  • DÆK: WTB Riddler TCS 700x45c
  • Sadel: WTB SL8 Pro
  • Farve: Grøn
  • Størrelser: 46, 49, 51, 54, 55 cm
  • Vægt: omkring 8,5 kg afhængig af rammestørrelse
  • Pris: kr. 25.995,-

Afprøvning
Libre DL har en flot matgrøn farve med diskrete stafferinger i sort.  Geometrien afviger en smule fra andre, hvilket der skal tages hensyn til, når den rette størrelse skal vælges. Hovedrørsvinklerne er mellem 70.5 og 71 grader, mens saddelrørsvinklen er mellem 72 og 74 grader (afhængig af størrelsen). Libre har forholdsvis lange kædestag på 440mm og er ret høj stackhøjde som for testcyklen (51 cm ) var 175 mm.  Således var denne tester normale størrelse 54 cm nu ændret til 51cm. Generelt set, er det noget rod at producenterne ikke kan blive enige om en standard for hvordan man opmåler en ramme, så læs målangivelsen grundigt inden du bestiller eller bedre gå ind til din forhandler og sig du vil prøve cyklen.

Cyklen er udstyret med alt i fittings både på ramme og på forgaflen. Således har den så mange beslag at der kan montere hele 9 vandflasker. Libre DL kører på lette Easton EA70 hjulsæt med WTB 700×45 dæk med mønster som tilgodeser offroad.
Ude på cyklen er det første som bemærkes ud over den lave vægt og fine komfort en meget harmonsik og sporty cykel. Cyklen klatrer subjektivt godt med fint antrit og kontrol, men det er på nedkørsler den brillirerer specielt på stenene grusveje. Her har den fint afdæmpede kulfiberforgaffel en stor del af æren. Men også på landevej kører den godt og et sæt dæk med en smule mindre mønster vil afgjort forstærke  den positive oplevelse.

En kort prøvetur på 650B udgaven godtjorde at forskellen mellem de to modeller er minimal kun med en smule mere komfort for 650b vedkommende grundet de større volumen dæk. Det antyder et velvalgt kompromis i geometri som tilgodeser begge typer lige godt. Noget vi kun tidligere har oplevet så overbevisende på 3T Explorer. Kona Libre en meget fin gravel cykel, med en primær brug omkring offroad og Bikepacking, hvor man virkelig føler sig hjemme. Den er simpelthen umådelige behagelig at cykle langt på under skiftende underlag, og som gammel mountainbiker er den en af få gravelbikes som langt hen af vejen kan afløse de helt tykke dæk. Den er let og meget komfortabel. Carbonforgaflen er uhyre velafstemt og afgjort blandt de bedste til gravel pt.

Plus.

  • Vægten
  • Køreegenskaber
  • Unikt image
  • Hjulsættet

Minus

  • Sadlen

Konklusion
Kona Libre DL er lidt af en ener blandt de “ægte” Gravelbikes, hvor det primære brugsmønster er offroad og med tasker. Cyklen er let og komfortabel og lige velegnet til både 700c og 650B hjul. Men også som turcykel og sporty dagligdagscykel med et sæt gode skærme vil den appelerer til mange. I det hele taget er Kona et mærke som er lidt mere sin egen, end mange af de meget store amerikanske brands som ligner hinanden over en bred kam.

Kona er ikke repræsenteret i Danmark med en distributør, men der er enkelte uafhængige forhandlere der tager cyklen hjem som BenBen Cykler på Østerbro i København.

Link

CYKELPORTALEN