Elcykelmarkedet kan for nogle være lidt af en jungle, ikke mindst i det specifikations ræs hvor du som forbruger skal tage stilling til en mængde motorindstillinger. Noget der for mange helt almindelige cykelbrugere, der primært skal hurtigt fra A til B, kan synes lidt overflødig. De store brands og elmotor producenter sidder tungt på markedet og afspejler på den måde en temmelig ens og ret smal tilgang til hvordan en elcykel skal se ud og konstrueres. Men der findes alternativer.
Franske Iweech vil gerne skille sig ud, ved at være en enkel sporty og flot designet cykel, men samtidig også tage de mange valg og indstillinger fra cyklisten, så det primært drejer sig om at hoppe på cyklen og trille derudaf, uden at skulle tænke videre over motorindstillinger og batteri kapacitet. Det er der kommet en meget flot og æstetisk enkel cykel ud af, der i højere grad end elcykler flest, lader automatikken klare alle funktioner.
Som en cykel der først og fremmest skal bruges i byen og på ret korte strækninger, har Iweech taget nogle konsekvente fravalg. Der er således ingen gear på cyklen. Istedet tager den kraftige Brose motor over. Der er stadig tale om en pedelec, men på en lidt anden måde. Det drejbare styr og foldepedaler er nyttige features både ved opbevaring hjemme, men også når det kniber med pladsen i cykelstativerne, hvor den lettere kan skubbes ind mellem de andre cykler. Iweech er repræsenteret i Danmark gennem Witt eCommute der både sælger via forhandlere og direkte til forbrugeren.
Specifikationer
- Ramme: Iweech Aluminium
- Forgaffel: Iweech kulfiber
- Motor: Brose 90nM
- Batteri: BMZ 36V 500wH 14Ah
- Lys: Supernova for/bag
- Hjul: 24″
- Dæk: Schwalbe Big Apple
- Frempind: Iweech vendbar m. lås
- Styr: aluminium
- Styrgreb: Ergon
- Saddelpind: Iweech
- Saddel: Ergon
- Bremser: Tektro eSpecifik Hydrauliske
- Skærme: Curana
- Ekstratilbehør: Front Bagagbærer
- Vægt: 18 kg
- Størrelse: Unisize
- Farver: grå, sølv, hvid og sort
- Pris: fra kr. 24.999,-
Afprøvning
Optisk er det svært at udsætte noget på Iweech der i vores øjne er en meget flot og stilren designet elcykel, der skiller sig positivt ud fra mængden. Ligesom skandinavisk design har sit særkende, er der også noget umiskendeligt fransk over denne cykel. Iweech kom til verden som Kickstarter projekt for nogle år siden. Iweech er primært en bycykel. Med sine 24″ hjul vil den størrelsesmæssigt passe den store brede målgruppe af cyklister samtidig med at den er hurtig og kvik at manøvrere i bytrafikken.
Iweech er fuldt udstyret til et ukompliceret cykelliv i byen. Den har skærme, bæltedrev og et kraftigt fuldt integreret lyssystem fra Supernova, der vil gøre enhver batterilygte mørk af misundelse. Iweech har valgt at udstyre cyklen uden gear. Det betyder at motoren i praksis arbejder en del mere end hvad vi normalt er vant til. Motoren er den fremragende momentstærke og meget lydsvage Brose Drive T. Brose er tysk og en af få motorproducenter der kan custom tunes af producenterne.
Ved i højere grad at bruge motoren bemærker man i praksis ikke fraværet af gear, før man når de 25 km/t hvor den som loven forskriver kobler fra. Men det er yderst sjældent at du som almindelig by cyklist kører stærkere, så i vore øjne er det et velvalgt fravalg, der i sidste ende tæller positivt for en ukompliceret hverdag.
Iweech er ikke udstyret med en masse knapper og displays. Et stor knap på toppen af overrøret klarer skærene i kombination med en trådløs nøgle til tyverialarmen. Retfærdigvis skal det bemærkes at det hele kan suppleres med en app til smartphonen der giver udvidede muligheder, mere om det senere.
Cyklen tændes ved at holde knappen ned et par sekunder hvorefter den vækkes til live med en høj beeb tone. Du kan vælge mellem Free Drive mode og Idrive mode, indikeret henholdvis med en grøn eller blå farve. Idrive mode er den inteligente indstilling der tager hensyn til de kørselsmønster lært ud fra de ruter app gemmer og den indbyggede GPS.. Det betyder at motoren hele tiden bruger sin effekt under hensyntagen til hvor langt og hvor længe du skal cykle. Typisk vil du kunne cykle mellem 50 og 150 km på en opladning. I Freedrive er det noget mindre.
En smart detajle er den indbyggede tracker og tyverialarm som aktiveres ved at holde en lille nøglering hen foran wifi symbolet på motoren. Du aktiverer alarmen uden at skulle slukke for motoren. Når den er aktiv høres tre beeb. Systemet blokerer motor og batteri. Samtidig er der en højlydt bevægelsesalarm når cyklen flyttes. Endelig er der GPS tracking på den tilhørende App. Dette i kombination med en traditionel lås giver en ekstra sikkerhed, specielt når du er tæt på cyklen.
Testcyklen var monteret med en stor solid forbagagebærer. Den er ekstraudstyr, men absolut et must til brug i byen, hvor den er let og hurtigt at laste. Måske det er knap så relevant for de fleste forbrugere, men vi kan godt lide at udstyrspakken hovedsaglig er fra Europæiske producenter. Alt andet lige så gavner det også dig i sidste ende, at vi holder det meste af vores produktion indenfor Europa.
Iweech her været et rart bekendskab i dagligdagen, hvor man hurtigt sætter pris på den ukomplicerede og automatiske motorstyring. Den trådløse tyveri- og bevægelsesalerm er også nyttigt og giver ved siden af en mekanisk lås en ekstra sikkerhed. Endelig er er foldestyret og foldepedalerne som gør at den optager mindre plads når den står parkeret.
Konklusion
Iweech er en flot designet cykel primært til brug i byen. Det er forfriskende at en producent tør tage nogle beviste fravalg for forbrugeren og går mod strømmen af den tendens med at en elcykel skal kunne alt og have mange gear. Er du til en simpel og flot designet elcykel er Iweech et godt valg og alternativ.
Link