CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Hovedbeklædning fra Buff TEST: Hovedbeklædning fra Buff
Vi kikker nærmere på to alternativer til de populære hjelmhuer. TEST: Hovedbeklædning fra Buff

Spanske Buff er egentlig ikke noget specifikt cykelprodukt, men en række fine produkter som kan sammensættes på et utal af måder bl.a som hovedbeklædning, så det er både praktisk og dekorativt. Produkterne er lige velegnet til mænd som til kvinder. Produktet er udviklet og produceret i Spanien.

Jo vi ved godt der findes en mængde specifikke hjelmhuer og pandebånd udelukkende tilpasset cyklisten, men derfor kan en uafhængig cykelsite jo godt kikke nærmere på produkter som appelerer en smule bredere og kan bruges i flere sammenhænge end kun cykling. En anden problematik der ofte ses på de specifikke hjelmhuer er de er for tætte og i flere sammenhænge, og for mange hæmmer hørelsen.  Et alternativ som effektivt forhindrer dette,  inden du kaster dig over høreapparater som sidste udvej og som alle producenter i omsætningens hellige navn idag tilbyder 50+, kunne være en af de såkaldte windblokkere. Læs mere her.

Til denne lille uvidenskabelige test/anmeldelse har vi kikket nærmere på to produkter fra Buff , der begge er velegnet både sommer og vinter og som kan bruges hver for sig eller sammen.

Specifikationer

Lightweight Merino Wool Hat

  • Materiale: 100% Merino Uld
  • Farver: mange
  • Størrelser: Onesize
  • Pris: Set til kr.199,-

Mix&Match

  • Materiale: Polygène, Microfiber,
  • Farver: mange
  • Størrelse: OneSize
  • Pris: Set til kr. 149,-

Afprøvning
Mix&Match er den mest alsidige af de to. Et 50 cm lang halsrør, der kan benyttes på 12 forskellige måder lige fra armbånd til klassisk halsnisse, tørklæde og heldækkende elefanthue samt alt det imellem til dækning af hals, mund, næse og pande og ører. materialet er en tynd kombination Microfiber iblandet Polygéne. Det gør den ret vindtæt. Da den er meget tynd og i praksis stort set ikke isolerende, er den mest velegnet forår, sommer efterår. Et produkt som altid er godt at have med i lommen på tur.

Wool Hat er i 100 % Merino uld. Foruden den testede tynde udgave fås den også i nogle tykkere udgaver. Den tynde er perfekt til at have under cykelhjelmen. Den isolerer godt på kolde dage samtidig med at den ikke hæmmer hørelsen nævneværdigt. Da den kun fås i en størrelse kan den syntes lidt for løsthængende for personer med små hoveder, specielt hvis du ikke bruger hjelm til at fastholde den.

Konklusion
Er cykling kun en del af dine udendørs aktiviteter er Buff produktene på mange måder et bedre valg end de specifikke cykelprodukter. Wool hat er den varmeste, mens Mix&Match er den mest universelt anvendelige.

 

Link

CYKELPORTALEN