CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Giro Sector TEST: Giro Sector
Vi tester den nye Giro Sector sko med dobbelt BOA lukke. Et cykelsko der kan bruges på tværs af flere cykel discipliner. TEST: Giro Sector

I den stadige strøm af nye cykelprodukter, er der stadig en ret stereotyp opfattelse af at cykelprodukter ikke kan bruges på tværs af discipliner og cykeltyper.  Med Giro Sector vil den Californiske producent gerne gøre op med den tese, om du virkelig har brug for forskellige sko til cross, gravel og mountainbiking. Giro mener du kan gøre alle tre  i en og samme sko, og vi påstå at du også kan bruge den på landevej.  En stadig sjælden udmelding især fra  de helt store producenter der stadig udbyder et helt arsenal af forskellige sko, hvor forskellene når det kommer til stykket, er yderst marginale.

Specifikationer

  • Overdel: One-Piece SYNCHWIRE™ med varmesvejst hæl og tå sektion
    Dobbelt  BOA® L6 snørrelukke med 1 mm justeringsstep  og macro udløsning
  • Footbed: 3D MOLDED FOOTBED WITH MEDIUM ARCH SUPPORT
  • Sål: CARBON-COMPOSITE 2-BOLT PLATE WITH DUAL-INJECTED RUBBER OUTSOLE
    STAINLESS STEEL HARDWARE
  • Unisex størrelser:  39, 40, 41, 42, 42,5, 43, 43,5, 44, 44,5, 45, 45,5, 46, 47, 48, 49 og  50
  • Farver: sort og olivengrøn
  • Vægt: 342 gram (42)
  • Pris: kr. 1.999,-

Afprøvning
Giro Sector er en flot sko med et ret diskret ydre, så er du til klovnekostume og sko, er det nok andre steder du skal kikke.  Med afdæmpet farvevalg og en udformning der minder mere om en sko end en cykelsko vil den højst sandsynligt falde i manges smag.  Bag det diskrete ydre gemmer sig dog en masse teknologi og funktionalitet hentet fra mærkets top landevejs sko. Sector er en offroad universal sko som både er blød, komfortabel og åndbar samtidig med at den giver en god kontakt til både pedal og underlag når du går i den.

Er du vant til små italienske skostørrelser vil du med Sector blive positiv overrasket. Den er yderst konservativ i størrelserne og har en god bred forfod der giver god plads til brede tæer.  Skoen er let at tage af og på. De to Boa lukker giver fine individuelle justeringsmuligheder både for og midt. Det er endvidere meget let at justere tilspændingen under kørsel.  Hælen er med mellemhøj svang primært i siden ind mod cyklen.  Det giver et godt kompromis mellem bevægelighed og støtte.


Sålen er kraftig og tilstrækkelig stiv til både at gå i og give god kontakt til pedalen. Undersænkningen til klampen er ekstra stor så klampen kan justeret længere frem og tilbage end vi normalt ser.  Alle gængse klampesystemer fra Shimano, Crankbrothers og Look passer fint og er fuldt undersænket også ved gang. Speedplays model kræver lidt udskæring for at få helt plads til den.

Skoen er uhyre behagelig at have på også når det er varmt. Skoen knirker ikke hvad vi har oplevet på andre tilsvarende sko med BOA lukke. Dette skyldes måske at der er brugt metalføringer til snøren. Ventilationen er over gennemsnit.  Nogen vintersko til dansk klima bliver den aldrig selvom et sko overtræk naturligvis vil hjælpe.

Selvom Giro ikke kalder den en gravelsko, er den fuldt ud velegnet her pga af sin gode gå egenskaber, og pæne look. Alt i alt en rigtig god sko uden nogen deciderede svagheder.

Konklusion
Giro Sector er en dejlig let og komfortabel offroad cykelsko som vil kunne finde anvendelse indenfor mange forskellige cykel discipliner.  Den er let og stiv og har en fremragende pasform og ventilation. Hertil skal lægges det dobbelte BOA lukke.

Link

CYKELPORTALEN