CYKELPORTALEN

Danmarks uafhængige cykelportal

TEST: Genetic Digest TEST: Genetic Digest
Landevejsstyr på mountainbiken eller turcyklen. Vi har testet nyeste generation af slagsen, TEST: Genetic Digest

Da mountainbiken i sin tid så dagens lys på de støvede nedkørsler i Marin Country, var det ikke usædvanligt at se landevejsstyr  monteret på mange af dem. Siden gik branchen over til det lige MTB styr, der gennem tiden er blevet bredere og bredere og mere og mere bagudrettede.

Ser man på det lige MTB styr i sin grundudformning, kræver det ikke den store videnskabelige tilgang for at se at ens håndleds stilling har et unaturligt knæk. Et knæk som giver store problemer for mange cyklister, og som der forsøges at  kompensere for, ved brug af horn og ergonomisk udformede greb. At man ligeledes i praksis stort set aldrig flytter hænderne på et lige styr i modsætning til landevejstyret, gør kun ondt værre.

Et klassisk landevejsstyr (gedebukkestyr) har mange fordele ikke mindst mht.  håndstandstillinger, men afledt af cykelsporten er størsteparten af dem for smalle og har for stor afstand mellem top og bundstillingen i bukket til at almindelige motionister har svært ved at udnytte dem optimalt.

En mellemting mellem et lige MTB styr og en landevejsstyr er langtfra nogen ny opfindelse, specielt blandt de mindre amerikanske cykelnicheproducenter som Surly og Salsa, hvor de været i programmet i årevis. I takt med den nye Gravel/Road Plus cykeltrend, har styrtypen fået fornyet aktualitet.

I forbindelse med Cykelportalens “Saml Selv Projekt” har vi udvalgt en række produkter der adskiller sig fra mængden. Til denne test har vi lagt hænder og arme til Genetic Digest styret. Genetic Bikes er et engelsk handelsfirma, der har specialiseret sig i cykel tilbehør der afviger fra gængse standard og dusinvarer flest.

Specifikation

  • Materiale: Butted, heat treated 7050 aluminium.
  • Diameter: Standard 23.8mm diameter med kabelslisse.
  • Frempinddiameter: 31.8mm
  • Vinkel: 21 grader
  • Rækkevidde og buk: 76mm/110mm
  • Bredder: 440 eller 480 mm. (greb position)
  • Maksimal bredde 580 eller 620 mm
  • Vægt: 275 gram (440 mm). 310 gram (480 mm)
  • Farve: Sort med laser logo
  • Pris: kr.599,-

Afprøvning
Genetic Digest følger de gængse standarder for styr med 23,8 mm diameter og til frempind med en diameter på 31,8 mm. Ud til bukket hvor skifte/bremsegreb normalt sidder, er også standard henholdvis 440 og 480 mm.  Rækkevidde er 76 mm og bukket 110 mm.  Hvordan du vinkler styret i frempinden er individuelt.  Styret har en rille på bagsiden hvor gearkablet kan ligge, mens forsiden er uden rille. Ligesom vinkling er grebenes position også individuel. Denne tester foretrækker dem i niveau med den øverste del af styret. Fordi styret er viklet ud ad, vil grebene stikke ud til siderne.  Dette forstærkes yderligere af de nyeste grebtyper, hvor skiftegrebene er yderligere vinklet. Dette er mest udtalt på greb fra SRAM mens Shimano og Campagnolo er knap så udtalt. Den æstetisk flotteste løsning fås med de klassiske bremsegreb uden gearskifte. (Oldschool)

Monteret og justeret føles styret ude på landvejen uhyre behageligt med en fantastisk kontrol og greb om tingene. Fordi bukket er vinklet ud ad, betyder det at det i praksis meget lettere at skifte håndstilling mellem top og bund i forhold til en almindeligt gedebukkestyr med parallel geometri. Eneste ulempe er et lidt mere besværligt gearskifte specielt på SRAM grebene hvor ryttere med små hænder og korte fingre skal vride hånden lidt mere. Genetic Digest er sikkert ikke styret for alle, men for Gravel og turcyklister syntes det oplagt. Også eventyrlystne mountainbikere med Bikepacking eventyr i årene, vil med fordel kunne drage fordel af styret mange  håndstandsmuligheder.

Plus

  • Øget kontrol
  • Mange håndstandstillinger
  • Liret udseende

Minus

  • Bremse/geargreb sidder udsat
  • Bredden

Konklusion
Genetic Digest er et fremragende styr for dem som ser stort på gængse konvektioner om hvad man kan sætte på en all road cykel. Det kvitterer med øget kontrol og fremragende ergonomi og masser af håndstandsstillinger.

Link

 

 

CYKELPORTALEN